Tv-værten og journalisten Anders Lund Madsen kalder det noget lort, at folk skal dø, og sorgen efter brorens død vil følge ham resten af livet

Tre måneder er der efterhånden snart gået, siden den kendte læge, forfatter, tv-vært og meget mere Peter Lund Madsen gik bort i en alder af 65 år.

Her efterlod han sig en familie i sorg, og den sorg kommer til at følge dem resten af livet.

Det fortæller hans bror, Anders Lund Madsen, da SE og HØR møder ham ved Thin Blue Line Denmarks velgørenhedsgalla for tilskadekomne ansatte i dansk politi.

– Ja, det er ikke noget, der forsvinder eller forlader en igen. Men det er et vilkår at leve med. Der er ikke noget vittigt at sige om det, men heller ikke noget … det er, som det er, siger han.

Han fortæller, at det er en anden slags sorg, når det kommer så pludseligt.

– Det er fuldstændig åndssvagt, hver gang nogen dør, men det er klart, at det er meget overraskende, når det ikke var noget, man havde set komme.

– Det er ligesom hvis en bliver kørt ned, vil jeg tro. Jeg har aldrig før prøvet den slags før, så det er først og fremmest bare meget underligt. Det er sgu ikke bedre, at man er syg i lang tid, men så kan man jo have nogle samtaler og gøre nogle ting, og det er svært, når det bare sker sådan der, siger Lund Madsen og slår fast:

– Det er bare noget lort.

Men Peter Lund Madsen var ikke syg i perioden op til, og derfor var det også en chokerende besked for hans bror at få overrakt.

– Primært urealistisk og underligt. Jeg sad i en bil på Færøerne og skulle til at med færgen med min familie. Så går der nogle døgn, før det synker ind. Så meget mærkeligt, det er mit svar på det, siger Anders Lund Madsen og fortæller, at familien er rykket tættere sammen.

– Når nogen dør, som er meget centrale i familier – eller hvad det nu er – så er der et hul, og så trækker man sig ind for at dække det hul på en eller anden måde. Det er det, der sker. Det er det eneste rigtige at gøre.

Men når det nu skulle ske, så finder Anders Lund Madsen en lille trøst i, at broren ikke led.

– Det er primært trist, men han fik en god, hurtig og smertefri død – og hellere det end lang sygdom. Jeg ved ikke, hvad man helst vil – men når det kommer til stykket, vil man nok helst bare leve.