
”Årgang 0”-stjernen Stephanie Siguenza viste sit flotte vægttab frem til stort TV 2-show.
Stephanie Siguenza osede af selvsikkerhed, da hun poserede på den røde løber i Dansehallerne onsdag aften.
Her var hun blandt de mange kendte gæster, der var inviteret med til optagelserne af TV 2-showet ”De største øjeblikke”.
Den 25-årige ”Årgang 0”-stjerne var hoppet i et læderoutfit, der fremhævede hendes figur og tydeligt viste, at kiloene er raslet af hende.
– Jeg har tabt mig meget, det er oppe omkring 25 kilo nu, fortalte en stolt Stephanie Siguenza, da BILLED-BLADET mødte hende.

“Årgang 0”-stjernen Stephanie Siguenza fremviste et flot vægttab til “De største øjeblikke”.
Foto: Jesper Sunesen
Et luksusproblem
Stephanie Siguenza kan tydeligt mærke, at hun har tabt sig en hel del kilo – og det har skabt et lille problem.
– Der er altid luksusproblemet, at jeg ikke kan passe mig tøj, men så er jeg så heldig, at jeg nu passer tøj med en veninde, så jeg kan låne af hende. Jeg har også været i mors klædeskab, lød det med et smil.
Hun havde sin mor, Christina Siguenza, med som ledsager til TV 2-showet.
– Stephanie, du er lækker!, udbrød Christina med stor begejstring om sin datters look.

“Årgang 0”-stjernen Stephanie Siguenza havde sin mor, Christina Siguenza, med til TV 2-showet “De største øjeblikke”.