
Jenna August Harson, Asta Björk og Mille Funk har et nært venskab, der startede på en helt særlig måde.
Vi ser dem sammen i ”Vild med dans”, men uden for skærmen er Jenna August Harson, Asta Björk og Mille Funk også meget tætte.
I BILLED-BLADETs podcast ”En sidste dans” afslører trioen, hvordan de gik fra ”Vild med dans”-kolleger til bedste veninder.
Jenna August Harson begyndte sin tid i ”Vild med dans” i 2014, og året efter blev Mille Funk også en del af holdet.
Annonce
– Jeg var ”venne-forelsket” fra første dag, da Mille kom ind ad døren, fortæller Jenna August Harson.
De to vidste godt, hvem hinanden var fra danseverdenen, men de havde aldrig snakket sammen, inden de kom med i ”Vild med dans”.
Her klikkede de to danseveninder dog lige med det samme, da Mille Funk blev en del af ”Vild med dans”, og især Jenna var glad for den nye pige i holdet:
– Mange af de andre dansere i ”Vild med dans” havde været sammen længe, og de var søde, men man kunne også mærke, at de havde nogle helt særlige venskaber, så jeg hapsede Mille med det samme, da hun kom og var ny, griner Jenna August Harson.

Asta Björk, Mille Funk og Jenna August Harson er gæster i BILLED-BLADETs podcast ”En sidste dans”.
Nogle år senere kom Asta Björk også med på ”Vild med dans”-holdet, og med tiden blev hun også en del af venindegruppen.
Annonce
Et venskab, der startede på den sødeste måde, fortæller de i BILLED-BLADETs podcast:
– Jeg husker det meget tydeligt, for I havde spurgt, om jeg ville med ud at spise koldskål, og jeg var lykkelig, husker Asta Björk og fortsætter:
– Jeg skulle egentlig noget andet den aften, men det aflyste jeg med det samme, griner hun.
Derfra gik det hurtigt, og de tre ”Vild med dans”-stjerner fik opbygget et tæt venskab.