Chokbesked: Mai Mercado afslører trist nyt om kræften

Den konservative politiker Mai Mercado chokerede mange, da hun i august afslørede, at hun havde fået konstateret brystkræft.

– Jeg har fået den nyhed, som mange frygter. Jeg har fået konstateret brystkræft, sådan lød ordene, da hun delte sin sygdom med offentligheden i et opslag på Facebook.

Hun fortalte, at det hele begyndte, da hun mærkede en knude i brystet. På grund af en familiær risiko for sygdommen bliver hun undersøgt én gang om året.

Og blot tre måneder tidligere viste hverken mammografi eller ultralyd tegn på noget. Derfor kom beskeden som et chok.

Nu har hun været til sit første møde med kræftlægen, og det er desværre ikke gået, som hun havde håbet på.

Første møde med kræftlægerne

I et nyt opslag deler Mai Mercado nu mere om sit møde med sundhedsvæsenet.

– Mit første møde med kræftlægerne var… overvældende. Selve mødet var godt. De er sindssygt dygtige, og de tager godt hånd om mig. Jeg har fået hele min detaljerede plan for kemo, og jeg har fået taget EKG og blodprøver.

Hun beskriver, hvordan det på den ene side gav hende ro at få vished, men at hun samtidig blev slået ud af lægernes ord.

– For sætninger som fx “din tumor har den mest aggressive form af kræftceller, man kan have” har sat sig i baghovedet.

Når rustningen må i skabet

Den politiske frontkæmper lægger ikke skjul på, at hun også har svære dage.

– Og så er det sgu svært at tage sværdet i hånd, rustningen på og gå i kamp med kræften, så at sige. Og de her dage er der altså også nogle stykker af, skriver hun.

Hun forklarer, at hun ikke kan møde hver dag med overskud:

– Man kan ikke tage den mentale rustning på hver eneste dag og bekæmpe kræft med stort overskud. Og i dag er kampgejsten lige sat på pause. Jeg er træt.

Men selv på de hårde dage holder hun fast i håbet om at rejse sig igen.

– I dag har jeg sat rustningen i skabet, og i morgen ved jeg, at jeg kommer op på hesten igen, tager rustningen på, drager sværdet og kæmper videre, skriver hun ærligt.

På billedet, som hun deler til teksten, kan man samtidig se, at hun nu er blevet klippet korthåret.

Det konservative folketingsmedlem og tidligere Børne- og Socialminister er nu sygemeldt.

Du kan se det fulde opslag herunder:

Hvor er det bare trist. Vi ønsker hende rigtig god bedring. Hjælp os gerne med at sende hende en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

Related Posts

Nyt billede af dronning Mary skiller sig ud

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Shutterstock Dronning Mary er lige nu til COP30 i Brasilien, og nye billeder fra turen viser Mary i mange forskellige situationer. Især…

Hofekspert: Madrid-sag kommer ikke os ved

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Shutterstock Genoveva Casanova har lige nu lagt sag an mod det spanske medie, der bragte historien om hende og kong Frederik. Dansk hofekspert…

‘Årgang 0’- Rachel Ellebye har fået sit første voksenjob

Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix Danskerne har fulgt hende siden hun var spæd, og nu tager ‘Årgang 0’-profilen næste skridt i livet. Selvom kameraerne for længst er slukket,…

Dronning Mary: “Det er alarmerende”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Shutterstock Dronning Mary er lige nu i Brasilien til COP30, og her kom hun med nogle stærke ord. I disse dage…

Stine fra Landmand søger kærlighed deler sårbar nyhed: Datteren er ramt af sjælden sygdom

Stine fra “Landmand søger kærlighed” har delt et sårbart opslag om datteren Marie, der kom til verden i slutningen af april. Det har været et følelsesladet år…

Hans Pilgaard raser: Smidt på gaden

Tv-værteп Haпs Pilgaard lægger ikke fiпgreпe imellem, efter haп og ægtemaпdeп, Jobbe, for få dage sideп eпdte midt i et chokereпde kaos på et Marriott-hotel. På Iпstagram…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *