
Christian Elhauge fra “Årgang 0” kommer ikke til at vise sin kæreste frem i “Årgang 0 – Forever”.
Christian Elhauge fra “Årgang 0” er ramt af Amors pil.
Dn 25-årige ejendomsmægler fra Aarhus har nemlig fundet kærligheden – og den heldige er Lærke, som er 24 år.
– Jeg mødte hende faktisk første gang på studiet. Hun startede året efter mig, og så har hun læst en finansbachelor, mens jeg har læst finansøkonom, fortæller Christian til BILLED-BLADET.
Christian er flyttet sammen med kæresten – men det betyder ikke, at seerne får lov til at se kæresten i “Årgang 0 – forever”.
Det fortæller Christian Elhauge i et interview med BILLED-BLADET.
– Det har hun valgt at takke nej til. Jeg prøvede ellers at overtale hende, fortæller Christian, der får lov til at beholde Lærke for sig selv.
– Hun har faktisk aldrig set ”Årgang 0” og vidste slet ikke, hvem jeg var, da vi mødtes, fortæller han til BILLED-BLADET.
Sammen har de dog set to afsnit, så Lærke kunne blive introduceret til det program, der har fulgt Christian gennem størstedelen af hans liv.

Christian Elhauge fra “Årgang 0” viser kæresten Lærke frem.