
Skuespiller Clara Dessau, der spiller hovedrollen i dansk krimiserie på Netflix, er fulgt i sin kendte gudmors fodspor.
Skuespilleren Clara Dessau er lige nu aktuel i den danske Netflix-serie ”Legenden”, der topper streamingtjenestens hitliste.
Clara Dessau kan ikke bryste sig af et langt cv med store roller, alligevel landede hun hovedrollen i krimiserien, hvor hun spiller en ung politielev som får muligheden for at gå undercover som PET-agent i et kriminelt miljø.
Og for Clara har det været en drøm at blive skuespiller, lige siden hun var barn. Det fortæller hun i et interview med Soundvenue.
Her så hun nemlig op til sin gudmor, der er skuespilleren Tammi Øst.
– Jeg beundrede hende meget som lille. Hun var helt klart sådan en, jeg kunne betragte som barn, hvor jeg mærkede, at der var noget, der hev i mig, når jeg så hende på en scene, lyder det fra Clara Dessau.

Tammi Øst med sin mand, Jens Jørn Spottag.
Foto: Gregers Overvad
Jublende lykkelig over kæmpe chance
Da hun landede hovedrollen i serien, var hun jublende lykkelig, fortæller hun.
Annonce
Gennem årene har det nemlig ikke været helt nemt at forfølge drømmen.
Først tog det hende tre forsøg at komme ind på Teaterskolen, og hun var selvfølgelig glad for endelig at være kommet ind, men efter noget tid indså hun, at hun ikke passede ind på skolen, om end hendes drøm stadig var at blive skuespiller, lyder det fra Dessau til mediet.
Efterfølgende har hun dog spillet flere biroller og en hovedrolle i en DR3-ungdomsserie, og nu har hun altså landet sin hidtil største rolle i den danske krimiserie ”Legenden”, som kan ses på Netflix.