Adjudantstabschef Jens Ole Rossen-Jørgensen havde en helt særlig form for tilbehør på sin uniform på Flagdagen 2025.

Da adjudantstabschef Jens Ole Rossen-Jørgensen deltog i mindehøjtideligheden på Kastellet i anledning af Flagdagen for Danmarks udsendte kunne man se, at han havde en særlig nøgle siddende på ryggen af uniformen.

Der er tale om den såkaldte kammerherrenøgle, som er en fornem ærestitel.

Jens Ole Rossen-Jørgensen blev tildelt ærestitlen som kammerherre i 2020 af dronning Margrethe, og selv om man normalt ser flest af nøglerne på kammerherreuniformerne ved nytårstid, kan de altså også sættes på uniformen på Flagdagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jens Ole Rossen-Jørgensen med kammerherrenøglen på Flagdagen 2025.

Foto: Hanne Juul

Kongehuset skriver blandt andet således om kammerherrer og kammerdamer:

Titlen kammerherre har sin oprindelse i enevælden og var en fremtrædende embedsmand – ofte en adelig person – med adgang til kongens gemakker (deraf titlen). I dag anvendes den kun som ærestitel. Det er H.M. Kongen, der alene afgør, hvem titlen skal gives til – oftest bliver den givet til besiddere af større landejendomme eller højere embedsmænd.

Hoffet gør i visse situationer brug af kammerherrerne, for eksempel når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos Kongen og overrække sine akkreditiver samt ved større arrangementer i Kongehuset.

De aktuelt godt 100 tjenstgørende kammerherrer bærer en rød uniform med hvide bukser (galla A) eller sorte bukser (galla B) og med en nøgle på højre frakkeskøde; en række embedsmænd udnævnt til kammerherre bærer dog deres embedsuniform.

I anledning af regeringsjubilæet i 1997 udnævnte H.M. Dronning Margrethe for første gang kvindelige kammerherrer, der tillægges titlen kammerdame. Kammerdamerne har ikke uniform men et embedstegn, udformet som en broche.