
Danske soldater skal tage kampen op, hvis amerikanske tropper angriber Grønland for at skaffe kontrol over landet.
Sådan lyder det ifølge en kongelig forordning fra 1952, skriver Berlingske.
Ifølge Retsinformation står der i første afsnit følgende ved tilfælde af angreb på dansk territorium:
– Skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet, selvom krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt.
Det betyder i praksis, at danske soldater skal gå til modangreb, hvis USA angriber verdens største ø.
Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bekræfter over for Berlingske, at reglerne stadig er gældende.