
En omdiskuteret baseaftale med USA vækker igen kritik efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det er “helt ekstremt bekymrende” og “det glade vanvid”, at USA har militær adgang til dansk jord og samtidig nu bliver anset som en sikkerhedstrussel mod det danske kongerige.
Sådan lyder det nu fra Enhedslisten og Alternativet efter en ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
En vurdering, hvor FE sætter spørgsmålstegn ved USA’s rolle som garant for Europas sikkerhed – og ikke mindst påpeger, at “USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også overfor allierede og partnere”.
Netop de formuleringer understreger ifølge de to partier problemet ved, at et bredt flertal i Folketinget tilbage i juni gav USA grønt lys til at have militærbaser, udstationere soldater og opbevare militært materiel på dansk jord.
– Vi har givet en supermagt, som FE vurderer som en trussel, mulighed for at udstationere soldater i Danmark, og vi ved ikke, om de vil lave påvirkningskampagne, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Trine Pertou Mach, til TV 2.
Inden aftalen blev vedtaget i Folketinget, udtrykte blandt andre Radikale Venstre og De Konservative bekymring om de beføjelser, Danmark er villig til at give amerikanerne i en aftale, der er uopsigelig i 10 år.
Begge partier endte dog alligevel med at stemme for.
Kun Enhedslisten og Alternativet – og Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen i spidsen samt enkelte løsgængere – stemte imod.
– Det folketingsflertal, der åbnede dørene for amerikanske militærbaser i Danmark i en uopsigelig aftale på ti år, har et kolossalt forklaringsproblem, lyder det fra Enhedslistens Trine Pertou Mach.
I Alternativet hæfter forsvarsordfører Sascha Faxe sig særligt ved, at amerikanere gennem aftalen også får magtbeføjelser i Danmark.
Ifølge et høringsnotat til forslaget får USA ret til at “udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder”
– Det giver vi ingen andre lov til, så det er det glade vanvid, at vi giver et land, der truer os, lov til at komme frit og brugt magtanvendelse i vores land.
Partier står ved aftale
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra partierne bag aftalen.
De partier, som er vendt retur, mener dog ikke, at der er grund til stor bekymring over baseaftalen – men anerkender, at den nye amerikanske tilgang til Europa skal tages alvorligt.
Danmark er dog stadig afhængig af USA’s støtte, lyder det fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
– I Danmark skal vi notere os udviklingen, tage den alvorligt, opruste og investere i eget og europæisk forsvar, men samtidig fastholde og udvikle vores relation og samarbejde med USA, hvor der er muligt, siger forsvarsordfører Simon Kollerup (S).
Han mener, at USA på mange måder stadig er en “meget, meget tæt og betroet samarbejdspartner”.
– Så nej, jeg mener ikke, det vil være klogt at opsige basesamarbejdet med USA. Tværtimod.
I Dansk Folkeparti fremhæver forsvarsordfører Alex Ahrendtsen, at Rusland, Kina og “muhamedansk indflydelse” udgør den største trussel – og derfor også bør have mest fokus.
Han ærgrer sig derfor over trusselsvurderingen, som han mener har afsporet debatten om den danske sikkerhed.
Kun Moderaternes Peter Have udtrykker tvivl om, hvad det rigtige er at gøre på bagkant af den nye vurdering. Den skal nemlig tages alvorligt, understreger han.
– Skal vi så trække os fra aftalen? Det er noget, vi må tage en snak om i regeringen og Folketinget, skriver han til TV 2.
– En kæmpe kattepine, siger chefanalytiker
Tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo er dog langtfra tryg ved baseaftalen efter onsdagens trusselsvurdering.
– Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at der ikke var grund til bekymring. Men det kan jeg jo ikke, siger han og kalder det en “kæmpe kattepine”.
Han påpeger, at Danmark stod med en svær beslutning, fordi baseaftalen var lavet med Donald Trumps forgænger, Joe Biden.
Og nu står Danmark i en situation, hvor Danmark har givet adgang til soldater, som til syvende og sidst modtager ordrer fra en en politisk ledelse, der er “fuldstændig ligeglade med vores ve og vel og vil forsøge at presse os”.
Men han har ikke svaret på, hvad der er det rigtige at gøre herfra er, erkender han.
– Situationen var den samme i juni. Nemlig at man stod med en svær beslutning fra formel side. Skal man gå tilbage fra en aftale lavet med en anden præsident, der var vores allierede. Eller skal vi risikere at gøre ondt værre?
TV 2 har forsøgt at få et interview eller en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Ministeriet er ikke vendt tilbage inden artiklens udgivelse.