Dødsfald i deп britiske koпgefamilie: Nυ er der пyt om begravelseп

Hertuginden af Kent er gået bort i en alder af 92 år. Nu er der nye oplysninger om hendes begravelse, der finder sted om 10 dage.

Det var med stor sorg, at det britiske kongehus fredag meddelte, at den 92-årige hertuginde af Kent, der er født Katharine Lucy Mary Worsley, var gået bort.

– Hendes Kongelige Højhed sov stille ind i går aftes på Kensington Palace omgivet af sin familie, oplyste Buckingham Palace i en rørende meddelelse om hertugindens død.

Hertuginden var gift med hertug Edward af Kent, som er fætter til afdøde dronning Elizabeth. Parret var gift i 64 år og fik sammen børnene, George Windsor, greve af St Andrews, Lady Helen Windsor og Lord Nicholas Windsor. Hertugparret af Kent har desuden 10 børnebørn.

Ifølge flere britiske medier, herunder Hello Magazine, skal hertuginden begraves den 16. september i Westminster Cathedral klokken 14 lokal tid.

Indtil begravelsen vil hertuginde Katharines kiste stå i det private kapel på Kensington Palace. Kensington Palace er også stedet, hun boede sammen med sin mand.

Det er bekræftet, at kong Charles og dronning Camilla samt flere medlemmer af den kongelige familie vil deltage i begravelsen af deres elskede familiemedlem.

– Kongen og dronningen og alle medlemmer af den kongelige familie sørger sammen med hertugen af ​​Kent, hans børn og børnebørn over deres tab og mindes med glæde om hertugindens livslange hengivenhed til alle de organisationer, hun var tilknyttet, hendes passion for musik og hendes empati for unge mennesker, skrev det britiske kongehus fredag eftermiddag.

Hertuginden af Kent var dedikeret til sit arbejde med flere velgørenhedsorganisationer, herunder UNICEF, som hun samarbejdede med flere gange. Hun var formand for NCH Action For Children og formand og bestyrelsesmedlem for Macmillan Cancer Relief. Hertuginden var desuden formand for London Committee of the Manchester Christie (Cancer) Hospital Appeal.

Ifølge det britiske kongehus trak hertuginden sig tilbage fra sine kongelige pligter i 2002 for blandt andet at fokusere på musik, der var hendes helt store passion.

Hun arbejdede blandt andet i en årrække på en folkeskole i Hull, hvor hun underviste elever i musik. Hertuginden oprettede også Future Talent, hvis formål er at give alle børn lige mulighed for at dygtiggøre sig inden for musikkens verden. I 35 år var hun præsident for Royal Northern College of Music samt en del af bestyrelsen hos National Foundation for Youth Music.

Related Posts

Birthe Neumann efter at have mistet sin mand: Det er svært

Birthe Neumann sætter ord på savnet til sin afdøde mand, Paul Hüttel. For lidt over to uger siden mistede skuespilleren Birthe Neumann sin mand, Paul Hüttel. Han…

Keld Heick skal mødes med kong Frederik

Når den 79-årige musiker skal i audiens hos kongen er det ikke første gang, de to mødes. Sanger og musiker Keld Heick er meget beæret over, at…

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri skal snart fejre det for første gang sammen

For første gang nogensinde skal det nye par Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri fejre nytårsaften sammen. Nyheden spredte sig lynhurtigt, da Poul Nyrup Rasmussen i september…

Anne Dorthe Tanderup havde sine sønner med på Bogforum

Anne Dorthe Tanderup var lørdag på Bogforum for at tale om sin nye bog “På udebane”, og hun havde både sønner og svigerdatter med. Anne Dorthe Tanderup…

Alfred Midé Erichsen dropper skægget: Sådan reagerer kæresten Madeleine

Det var en Alfred Midé Erichsen med nyt look, der tonede frem i “Vild med dans” program 7 fredag aften – han havde nemlig haft gang i…

Hoffet bekræfter

Dronning Mary er en kongelig person, man kan regne med i al slags vejr. Trofast, stædig og beslutsom sørger hun altid for at bistå sin mand, Kong…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *