DR melder ud: Adrian Hughes stopper

Adrian Hughes har i otte år været vært på radioprogrammet “Klog på sprog”, som stopper.

Foto: Søren Jul Lamberth

Den vellidte DR-vært Adrian Hughes stopper i programmet “Klog på sprog”, som DR har valgt at nedlægge.

Efter otte år i æteren stopper P1-programmet “Klog på sprog”, og det samme gør værten, Adrian Hughes.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som DR har sendt i fredag.

– Det er et farvel til “Klog på sprog” og dermed også til værten Adrian Hughes, men det er ikke et farvel til sproget på P1 – tværtimod, lyder det fra redaktionschef Mette-Line Thorup, DR Kultur, Debat og Lyd, som tilføjer:

– Sproget er fortsat essentielt for P1, og vi går nu i gang med arbejdet med at finde den rette form og det rette format, som kan tage stafetten videre og fortsat gøre sproget til noget, vi taler om, undres over og bliver klogere på.

Ifølge DR skal lukningen af “Klog på sprog” ses som en “naturlig følge” af DRs arbejde med at forny og modernisere sprogindsatsen. Og det bliver angiveligt uden Adrian Hughes, som må vige for nye formater og værter.

– De nye tiltag på P1 markerer næste skridt i den strategiske udvikling, vi har været i gang med det seneste år. Vi styrker både kultur- og historieformidlingen med nye formater og værter, der bringer nye perspektiver og personligheder i spil, udtaler redaktionschef Mette-Line Thorup, som fremhæver Adrian Hughes for sin dedikation.

– Adrian har med stor dedikation gennem flere end 400 udgaver af ’Klog på sprog’ gjort mere end de fleste for at holde debatten om det danske sprog levende.

Det er uvist, hvorvidt det er et endegyldigt farvel til den vellidte vært. BILLED-BLADET har henvendt sig til DR, som i skrivende stund ikke har vendt tilbage.

Sidste program af “Klog på sprog” bliver sendt den 26. december 2025.

Related Posts

Sissal og Eugen reagerer efter exit: Det var unfair

Det var Sissal og Eugen, vi måtte sige farvel til i sjette liveshow af “Vild med dans”. Det var et kæmpe chok, da Sissal og Eugen endte…

Camilla Dalsgaards forældre fik begge et rungende nej

Camilla Dalsgaard kan glæde sig til, at hun får opfyldt en drøm for anden gang i “Vild med dans”. De professionelle dansere i “Vild med dans” har…

Har du også spottet det? Det var ikke kun danserne og dommerne

Der var en helt særlig detalje, der gik igen i det sjette liveshow i “Vild med dans”. Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud var fredag aften klar…

Sarah Grünewald i tårer: Thomas Evers Poulsen tæt på at knække sammen

Sarah Grünewald måtte kæmpe for ordene, da hun skulle kommentere på Thomas Evers Poulsen og Camilla Ottesens dans. Det var rørende scener, der udspillede sig, da Thomas…

Uhyggelig detalje i Sissal og Eugens dans: Dansere og Cilia lå “døde” i baggrunden

“Vild med dans”-værten Cilia Trappaud spillede en helt særlig rolle under Sissal og Eugens dans. Det har helt sikkert ikke været svært at overtale danser og “Vild…

Birgitte Raaberg trækker sig fra store roller: Er gået ned med stress

Birgitte Raaberg er gået ned med stress, og nu skal hun fokusere på at komme sig. Foto: Martin Høien Skuespiller Birgitte Raaberg må trække sig fra en…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *