
Et ukrainsk droneangreb på et hotel og en café i Kherson, hvor der blev fejret nytår, har kostet 24 mennesker livet og såret over 50 andre.
Det skriver den russisk-indsatte guvernør, Vladimir Saldo, på Telegram.
Angrebet fandt ifølge Saldo sted i Khorly, en kystby tæt på Krim-halvøen, og ramte festen tæt på midnat.
– På grund af den massive brand kunne flere menneskers liv ikke reddes (…). Mange blev brændt levende, skriver han.
– Sådan ser den “fred” ud, som Zelenskyj hævder at stræbe efter.
Hverken Reuters eller TV 2 har haft mulighed for at bekræfte guvernørens oplysninger.