Familie til døende søn blæst bagover af reaktioner

Parret har indtil videre kun nået at danne sig et overblik over alle de direkte henvendelser.
Familien Roth Vesterbo står midt i en vaskeægte “lovestorm”.

– Det er helt sindssygt. Jeg havde ikke tænkt, at det ville komme ud i det omfang, det har gjort. Det er helt vildt, siger Fanni Roth Rye.

I sidste uge stod de for første gang frem med historien om deres søn og lillebror, Valdemar, der er uhelbredeligt syg.

Fordelt over to dage har de fortalt om deres families største livskrise – og modtagelsen har taget dem med storm.

– Der er rigtig mange, der har taget fat i os. Min Instagram er blevet bombarderet, og det er vores Messenger også. Der er så mange mennesker, vi ikke kender, som har skrevet til os, fortæller Fanni Roth Rye, og tilføjer:

– Man finder virkelig ud af, hvor mange gode mennesker der er derude.

Overvældet af kærlighed
Det er måske ikke så underligt, at familien mærker stor opmærksomhed, efter de stod frem.

Mandag eftermiddag var historien set mere end 2,2 millioner gange på Facebook, 365.000 gange på TikTok og knap 90.000 gange på Instagram.

– Hvis vi skal nå at reagere på alt det, folk har skrevet, kan vi slet ikke nå andet, siger Troels Vesterbo Larsen.

Parret har indtil videre kun nået at danne sig et overblik over alle de direkte henvendelser, men forventer at få mulighed for at dykke ned i kærligheden i kommentarsporerne, så snart de kan.

Det er nemlig ikke kun på de sociale medier, at kærligheden er strømmet ind. Også postbuddet gav mandag morgen parret søde ord med på vejen.

– Hun spørger: ”Var det ikke jer, der var i fjernsyn i går? Ej, det var virkelig rørende”, sagde hun og tilføjede, at hun tænkte så meget på os, fortæller Troels Vesterbo Larsen.

Gammel veninde bag indsamling
Udover alle de positive tilkendegivelser er flere også skredet til handling for at hjælpe familien med at skabe minder med Valdemar.

En af dem er 33-årige Mie Dyrendahl Rasmussen fra Odense. Hun gik for omkring 15 år siden i 10. klasse med Fanni Roth Rye og har nu startet en indsamling til familien.

– Det har en kæmpe betydning for mig. Der er så mange, der ikke kan sætte sig ind i, hvor hårdt det er, men der er så mange, der føler med dem, så at kunne hjælpe dem, det giver da bare noget dejligt for mig også, fortæller hun, og oplyser, at hun ikke har været i kontakt med Fanni, siden de var veninder i 10. klasse.

Mie Dyrendahl Rasmussen fortæller, at indsamlingen, der officielt startede klokken 00.03 natten til mandag, allerede senere mandag havde rundet 5000 kroner.

Familien er også nærmest løbet helt tør for ord. Tilbage er der kun at sige: Det er helt vildt.

– Alt det her havde jeg jo ikke overvejet. For os var det bare vigtigt, at vi fik sagt tak og gjort opmærksom på, hvad Lions Club havde gjort for os. Vi er så glade og taknemmelige, siger Fanni Roth Rye.

Lions Club i Nyborg gav familien et hotelophold på Hotel Sinatur i Nyborg, netop for at understøtte familien i at skabe gode minder med deres uhelbredeligt syge dreng.

Related Posts

Konkurrenterne reagerer efter chok-exit

“Vild med dans” tog en drejning fredag aften, og som en overraskelse for mange, var det Sissal og Eugen, der blev stemt ud. Fredag var en både…

“Det har været hårdt” – Lisbeth Østergaard åbпer op efter skilsmisseп

Den tidligere tv-vært Lisbeth Østergaard har taget en stor beslutning efter skilsmissen fra ægtemanden Ralf. I september offentliggjorde Lisbeth Østergaard og ægtemanden Ralf, at de skulle skilles….

Sarah Grünewald ærgerlig over Vild med dans-beslutning

Sarah Grünewald var klar i mælet ved dommerbordet under “Vild med dans”, hvor hun var gæstedommer. Retorikken var ikke til at tage fejl af, da Sarah Grünewald…

Carla Mickelborg fejrer kæresten

Efter brυddet med Carl Tellerυp har deп popυlære iпflυeпcer og “Love Islaпd”-værtiпde ikke lagt skjυl på, at hυп savпede ham frygteligt meget. Ifølge heпde havde de kυп…

Familie bekræfter: Skuespiller Tchéky Karyo er død

Haп var med i flere store film og serier som “La Femme Nikita” og “Baptiste”. De fleste vil måske hυske ham bedst for rolleп som deп rυssiske…

Asta Björk blev dybt berørt under omdansen: Sætter ord på

Jesper Asholt og Asta Björk er klar til eп пy υge i “Vild med daпs”. Det var røreпde sceпer, der υdspillede sig, da Asta Björk skυlle se…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *