
En to-årig dreng ved navn Xavier Padilla Aguilera har mistet livet efter oversvømmelserne i Californien
Torsdag blev tilværelsen i byen Barstow i Californien vendt på hovedet. Først og fremmest på grund af de voldsomme oversvømmelser, der havde ramt byen. Dernæst grundet den bare to-årige dreng Xavier Padilla Aguileras forsvinden.
Drengen blev omgående meldt savnet, men fredag skete det mest forfærdelige så.
Xavier Padilla Aguilera blev fundet død. Det skriver ABC News.
– Vores hjerter går til familien og hans nærmeste i denne ubegribeligt svære tid. Vi sender vores dybeste kondolencer til alle, der er ramt af denne tragedie, lyder det i en meddelelse fra det lokale politi.

Xavier Padilla Aguilera blev blot to år.
Ifølge mediet blev han fundet fredag eftermiddag amerikansk tid i San Bernardino County Flood Control-kanalen syd for Mojave-floden.
Drengen forsvandt i første omgang, da han under stormen og oversvømmelsen blev revet væk fra sin far.
Faren blev efterfølgende reddet og fragtet til et hospital i nærheden.
Efter et døgns tids søgning fra både myndigheder og frivilliges side blev drengen fundet død.