Formodet seriehærværksmand tog på rov – så mødte han købmand og fisker

En 37-årig mand fra Vordingborg er anholdt efter hærværk mod massevis af biler. I købmandsbutik mødte han sine overmænd.

Der er altid masser af kunder i butikken hos Spar-købmanden i Thyborøn sådan en nytårsdag. Onsdag var der pludselig en, der stak ud.

– Jeg vil da sige, at hjertet har da banket lidt i dag, det har det da, siger købmand Hanne Nielsen fra Spar i Thyborøn.

– Vi var godt klar over, at det var en skidt fyr.

Manden i butikken blev genkendt som egnens mest eftersøgte.

Rygterne om ham var løbet i forvejen. Derfor var de forberedte, da han trådte ind ad døren og begyndte sin tur rundt i butikken.

– Jeg ser, han er i gang med at finde noget spiritus, fortæller Lasse Nederby, der er souschef i butikken.

Både politiet og lokale har ledt efter manden siden tirsdag, hvor en overvågningsvideo fra kirkepladsen i Lemvig viste en mand gå amok og smadre ruderne på en lang række biler.

I alt blev 25 ruder baldret – 24 af dem i køretøjer og én i en butik.

Nytårsaftensdag blev han så genkendt af en kunde, da han spurgte om vej til Spar i Thyborøn. Og så blev købmanden alarmeret af den venlige kunde om, at hærværksmanden nok var på vej.

– Så holdt vi bare øje med ham, og så opdager jeg på overvågningen, at han putter øl og spiritus ned i bukserne, fortæller købmand Hanne Nielsen.

Mødte købmand og fisker i døren

Mens den 37-årige havde travlt med at fylde lommer og bukser, fik personalet ringet efter politiet og en lokal fisker “af en vis størrelse”.

Sammen med den lokale fisker stillede butikkens souschef sig op ved udgangen og ventede på manden.

Først da han var forbi sidste chance for at betale for sine varer, tog købmanden kontakt og konfronterede ham med butikstyveriet.

– Så begyndte han at gøre modstand, og så var Lasse og Christian (fiskeren, red.) der, og så fik de lagt ham ned – og han gjorde ret voldsom modstand, fortæller købmand Hanne Nielsen.

Mens købmanden og fiskeren fik ro på manden og givet ham et glas vand, var politiet på vej i to patruljebiler.

– Han var en høj mand. Ikke så bred. Han var sølle. Han havde det ikke så godt, kunne man se på ham. Jeg håber et eller andet sted, at han får noget hjælp. Det har han brug for, siger Lasse Nederby, der er souschef hos Spar i Thyborøn.

På udgang

I butikken blev den 37-årige mand, der kommer fra Vordingborg, anholdt af politiet og taget med på stationen.

– Det er rart for borgerne i Lemvig, at de ikke skal føle sig utrygge, over at der måske render en eller anden mand rundt og slår ting og sager med en stor hammer, fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er ikke første gang, at de har oplevet butikstyverier hos Spar i Thyborøn, men sjældent noget, der er så spektakulært.

– Nu har de ham, og så er der forhåbentlig ro nogle dage. Jeg tænker ikke, at vi ser ham lige foreløbigt, siger købmand Hanne Nielsen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at den anholdte var på udgang fra et fængsel på Sjælland, hvor han lige nu afsoner en dom.

Han bliver derfor sendt tilbage til fængslet for at afsone videre, mens politiets jurister vurderer, om der kan rejses tiltale i sagen fra Lemvig.

Related Posts

Nye spekulationer om Trumps helbred

Der har tidligere været fokus på blå mærker på Trumps højre hånd, men billeder af mærker på den venstre hånd vækker nu opsigt. Nye spekulationer omkring Donald…

Kørelærers bil sprængt i luften nytårsaften

Nytårsaften blev kørelærer Ole Christophersens skolevogn sprængt i luften. Kørelærer Ole Christophersen fik en noget anderledes begyndelse på det nye år, end han havde forventet. – Det…

Klimaaktivist blev skubbet under Amalienborg-optrin – nu er han sigtet

24-årige Oskar Kluge blev væltet og ifølge ham selv slået i hovedet, efter at han var trådt ind foran garderne i kølvandet på årets nytårstale. Nytårsaften blev…

Kørelærers bil sprængt i luften nytårsaften

Nytårsaften blev kørelærer Ole Christophersens skolevogn sprængt i luften.Kørelærer Ole Christophersen fik en noget anderledes begyndelse på det nye år, end han havde forventet. – Det ligner…

Mette Frederiksen til nytårstaffel i “Årets kjole”

Statsminister Mette Frederiksen var i genbrug til nytårstaffel og -kur, men hvilken en af slagsen. Der er nemlig tale om ”Årets kjole”. Kong Frederik og dronning Mary…

Eksplosion i skisportsområde i Schweiz

Hvad sker der? Omkring 40 er døde efter brand og eksplosion i en kælderbar i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana nytårsnat. Flere end 100 er alvorligt kvæstede og bragt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *