Efter en ungdom præget af depression og adhd var det tv-dansepartneren, der gjorde Sebastian til den mand, han var – indtil hun forsvandt

Det var et afslappet bryllup med skovstemning og ”lidt barfodsagtigt”, som Sebastian Bull, 30, og Asta Björk Ivarsdottir, 27, var godt i gang med at planlægge.
Kalenderen viste sommer 2025, og alt så herligt ud i skuespiller Sebastian Bulls tilværelse.
Han var lige flyttet i hus i Hellerup sammen med sit livs kærlighed, som havde sagt ja til at ville giftes med ham.
Og så fyldte han 30 med brystet fuld af lykke.
“Paradise” 2025
Inden da havde skuespilleren haft en svær tilværelse, der tog sin begyndelse med en slem tarmlidelse som spæd.
I skolen blev han mødt af nederlag på nederlag, muligvis som følge af sin adhd.

Da de havde været sammen et år, gik Sebastian på knæ.
Den slags tærer på et ungt sind – og han endte med depression og truende tanker.
Heldigvis formåede Bull at få rettet skuden op, ikke mindst takket være sin deltagelse i 2023-udgaven af ”Vild med dans”.
Han trådte ind i konkurrencen med sin daværende kæreste blandt publikum, men undervejs blev han single – lige som dansepartneren Asta var det.

Under ”Vild med dans” heppede Sandra Kjær Ahenkorah på sin kæreste, Sebastian Bull, der samtidig var ved at brænde varm på sin dansepartner.

Sidste år fortalte det unge par, at de aldrig skændtes.
Og den uimodståelige islænding låste sig ikke bare ind i Sebastians hjerte, hun fik også ommøbleret lidt i hans hoved, fortalte han, da SE og HØR interviewede ham i forbindelse med den runde fødselsdag.
– At stå her nu som 30-årig, på vej til at gifte mig med mit livs kærlighed, er noget, jeg aldrig havde troet var muligt.
Det er en påmindelse om, hvor langt jeg er kommet, og hvor meget man kan overvinde, især når man arbejder med sig selv og sit indre kompas, sagde Sebastian.
– Og selvfølgelig gør det det endnu mere meningsfuldt at stå her og vide, at jeg skal dele fremtiden med den kvinde, der har reddet mig og gjort mig til en bedre udgave af mig selv, lød det dengang.

Sammen nåede Asta og Sebastian kvartfinalen i ”Vild med dans” og semifinalen i parforholdet.
Huset er fars
Nu må Sebastian så holde fast i den gode udgave af sig selv, mens han finder ud af, hvad der skal ske i hans liv, hvor hvor hans livs kærlighed har forladt ham.
Bliver han for eksempel boende i det hus, som var parrets kærlighedsrede siden sidste sommer?
Hytten i Hellerup har en offentlig vurdering på rundt regnet 20 mio. kr., og ejeren er stadig Sebastians far, erhvervsmanden Bo Rygaard.
Den fhv. bestyrelsesformand har stået på skødet siden 1994, og han har nok råd til at låne det ud lidt endnu.
Til gengæld sparer han jo penge til en bryllupsgave til sønnike den kommende sommer.
