
Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen har mistet sin mor. Det deler hun i et gribende opslag på Instagram.
Line Baun Danielsen har mistet sin mor Jane.
Det skriver hun i et gribende opslag på Instagram, der er tilsat en række skønne minder om moren.
Den 64-årige tidligere tv-værts mor døde den 15. december efter en blodprop i hjernen, skriver Line Baun Danielsen i opslaget, hun først har delt dage efter dødsfaldet.
Det er naturligvis en stor sorg, hun og hendes to børn Emil og Rasmus gennemgår efter tabet.
Line Baun Danielsen skriver i opslaget, hun var ved sin mors side og holdt hendes hånd, da moren tog sit sidste åndedrag.
Hun understreger videre, at ”alle fik sagt farvel”.
Line Baun Danielsen fik mulighed for at fejre sin seneste fødselsdag 8. december med sin mor omkring.

Line Baun Danielsens mor Jane var blandt gæsterne, da Line Baun Danielsen var med i “Vild med dans” i 2009.
Foto: Hanne Juul
Hun slutter sit gribende opslag med ordene ”æret være min søde, dejlige mors minde”.
Annonce
Line Baun Danielsen blev i juni ramt af en sorg, da hun fik meldingen om, hun havde brystkræft.
Hun gennemgik flere ugers strålebehandling og fik fjernet to ondartede knuder og to lymfer.
I september kunne hun dele, at hun havde været igennem sin sidste strålebehandling.