Her er Danmarks OL-trup – “bedste offensiv nogensinde”

Danmarks svenske ishockeylandstræner Mikael Gath har sat navn på de 25 spillere, der skal til vinter-OL.

Se vinter-OL på TV 2 Play – få overblikket i sendeplanen her.

For anden gang i træk er Danmarks ishockeyherrer med ved vinter-OL, og det bliver med en stærk trup.

Fire faste NHL-spillere er med, yderligere tre er på kontrakt hos et NHL-hold, og i alt 12 har kamperfaring fra verdens stærkeste liga.

Bedste danske offensiv nogensinde

– Det må være de bedste forwards nogensinde på et dansk landshold, mens vi på back-siden bliver udfordret mod de hurtige og tunge NHL-spillere, siger den danske ishockeylegende Frans Nielsen, der er blandt TV 2 Sports OL-eksperter.

– Nede bagi har vi én af verdens bedste målmænd. Det er en meget spændende trup, som offensivt er stærkere end vores gruppemodstandere Letland og Tyskland.

Sidste hold i Danmarks gruppe er USA, som er spækket med NHL-stjerner.

En superstjerne og luksusproblemer

12 af spillerne i Danmarks truppen var også med ved OL for fire år siden. De faste NHL-spillere, Frederik Andersen, Nikolaj Ehlers, Oliver Bjorkstrand og Lars Eller, debuterer imidlertid i OL-sammenhæng.

Danmark debuterede ved OL i 2022, men her nægtede NHL at lade spillerne rejse til legene, fordi sæsonen havde været afbrudt på grund af coronapandemien.

– Oppe foran har landstræneren luksusproblemer, som også giver helt reelle problemer med at finde en balance og dele roller ud. Stærke powerplay-spillere skal ikke spille powerplay, og vi kan heller ikke bare line de 12 bedste forwards op fra toppen, for nogle får vigtige roller i boxplay (undertal, red.).

– I Nikolaj Ehlers har vi en decideret superstjerne, som på dagen måske ikke er langt fra Tysklands Leon Draisaitl med de ting, han kan.

– Oliver Bjorkstrands skud kan afgøre en kamp på en halv chance.

– Lars Eller har vundet Stanley Cup og ved, hvad det handler om i sådan en turnering med alt på ét bræt.

– Frederik Andersen er stadig en af verdens 15-20 bedste målmænd og skal være vores vigtigste spiller, ligesom han var i kvalifikationen i Aalborg, hvor han sikrede OL-billetten med ren verdensklasse i finalen mod Norge.

To 50/50-kampe

Danmark fik en rigtig flot debut i OL-sammenhæng, hvor det blev til sejre over Tjekkiet og Schweiz i det indledende gruppespil.

Endestationen blev kvartfinalen efter et snævert 1-3-nederlag til Rusland.

– Jeg har pæne forventninger og synes, at Danmark er havnet i den bedste gruppe af de tre. Letland og Tyskland er tæt på 50/50-kampe, og jeg tror, holdet vil være skuffede, hvis de kommer fra OL uden point.

– Letterne og tyskerne kender vi, og de kan slås på dagen. Det er klart, at NHL-stjernerne Leon Draisaitl (Edmonton Oilers) og Moritz Seider (Detroit Red Wings) giver tyskerne et plus, men vores bedste angribere er på dagen måske ikke langt fra Draisaitl.

– Vi skal finde en enkel måde at spille på på back-siden, for det er en lille bane og med en masse NHL-spillere med fart, og det skal de klare. Det bliver tungt mod stjernespækkede USA, hvor danskerne mange gange skal ned og hente pucken i hjørnet med en tung amerikaner i ryggen. USA vinder gruppen, men vi kan med lidt held godt komme fornuftigt ud af puljen, siger Frans Nielsen

En stor del af OL-truppen var desuden med ved det – for Danmark – historiske VM sidste år, hvor danskerne slog mægtige Canada i kvartfinalen og for første gang nogensinde nåede en VM-semifinale.

Related Posts

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Få dage før jυl dυkkede politiet op ved Mariυs Borg Høibys adresse på Frogпer i Oslo. Med eп keпdelse i håпdeп raпsagede de lejlighedeп for at sikre…

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Kroпpriпs Christiaп har heп over weekeпdeп ‘siddet for bordeпdeп’ i Daпmark. Fordi koпg Frederik og droппiпg Mary har været på privat visit υdeп for laпdets græпser.

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп havde et ekstra aпsvar i weekeпdeп.I weekeпdeп var kroпpriпs Christiaп regeпt, meп пυ er haпs far tilbage i Daпmark og har overtaget posteп igeп. Det kom som eп ret plυdselig…

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Tiktok-dυoeп Oscar & Nisses chok på пυdiststraпdeп: “Veпdede om med det samme” Det er halvaпdet år sideп, at deп пorske koпgefamilie blev rystet af aпholdelseп af ​​kroпpriпsesse Mette-Marits søп, deп…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *