
Keld og Hilda Heick mærker deres allersidste arbejdsdag nærme sig. Èn ting er Hilda nødt til at vide forinden.
Keld og Hilda Heick tæller resten af året ned til deres allersidste arbejdsdag, der bliver 6. februar.
– Vi har omkring 16 arbejdsdage tilbage, fortæller de til revyernes 175-års jubilæumsfest på Bakken søndag aften.
– Hvad skal vi finde på at snakke om bagefter? spørger Hilda retorisk.

Keld og Hilda Heick.
Det bliver en vemodig dag for parret, og Hilda er sikker på, at hun får brug for et lommetørklæde.
Ved ikke, hvad Annette har for
Man kunne nemlig godt forestille sig, at der ville komme nogle indslag fra andre sider.
– Det er spændende, for vi ved endnu ikke, hvem der skal med! Vi ved, at Annette også har noget i støbeskeen, men vi ved ikke, hvad hun har for, siger Hilda.
– Men jeg har det sådan, at det SKAL jeg vide. For jeg er lidt “control freak”, afslører Hilda.
– Vi skal jo selv planlægge, hvad vi skal lave, så jeg håber, vi bliver klogere inden da. For det nytter ikke noget, vi er flere, der går på med samme sang.
– Det bliver en mærkelig dag. Men vi har taget beslutningen. Så siger vi farvel, imens vi er ved vores fulde fem.