Det kan i værste tilfælde være livsfarligt for patienter at blive afvist, siger formand for de praktiserende lægers organisation.

De fleste ser det som et tegn på, at der er hjælp på vej, når man får en henvisning fra sin praktiserende læge.

Men det er ikke altid tilfældet. En ny undersøgelse viser nemlig, at sygehuse er begyndt at afvise et stigende antal henvisninger fra almene læger.

Det er træls ikke at blive taget seriøstAnders Nerhus, patient

Ifølge en rapport fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet sendte sygehuse tre procent af henvisningerne fra almene læger retur i 2018.

I 2024 steg det tal til 15 procent. Det svarer til, at cirka hver syvende henvisning bliver sendt tilbage.

I en medlemsundersøgelse lavet af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) svarer otte ud af ti praktiserende læger også, at de dagligt eller ugentligt oplever problemer med afviste henvisninger.

– Det er et stort problem for patienterne. Det er afviste patienter, der ikke får den behandling, de skal få, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Stigningen sker, samtidig med at antallet af henvisninger fra almen praksis til sygehuse kun er steget en smule siden 2018.

“Voldsomt” tal

Jesper Lykkegaard, der er en af forskerne bag rapporten fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, har estimeret, at sygehuse afviste i alt omkring 200.000 henvisninger sidste år.

Det er et “voldsomt” tal, siger forskeren, der er klinisk professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved SDU.

– Man skal huske på, hvor meget tid med patienter der ligger bag hver henvisning. Og vores rapport viser også, at der ligger et stykke arbejde på hospitalet, hver gang en henvisning bliver sendt retur, siger han til Medicinsk Tidsskrift.

Jesper Lykkegaard påpeger, at mængden af lægetimer brugt på de afviste henvisninger “sandsynligvis” ville være nok til at dække lægemanglen på hele Lolland.

Formanden for PLO fremhæver også, at det medfører et stort ekstra arbejde for de almene læger, når en henvisning bliver sendt tilbage til dem.

– Når henvisningen bliver sendt tilbage, skal man have fat i patienten igen og fortælle, at de ikke vil se dem, og så skal man til at ringe rundt for at se, om der er en anden afdeling eller sygehus, der vil se patienten, siger han.

Ikke taget seriøst

30-årige Anders Nerhus er en af de danskere, der har oplevet at få afvist en henvisning.

Han har de seneste syv år været igennem et langt udredningsforløb, fordi han har problemer med sit hjerte og sin puls.

Efter i første omgang at være blevet henvist til et hospital, endte han efter besøg på flere forskellige hospitaler tilbage hos sin egen læge, da det blev konkluderet, at der var brug for yderligere undersøgelser.

For psykiatriske patienter kan det være livstruendeJørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Da hans læge så igen forsøgte at henvise ham til et hospital for at finde årsagen til hjerteproblemerne, blev henvisningen afvist.

– Det er træls ikke at blive taget seriøst, når man har et problem. Det er ikke en fod eller en albue, den er gal med. Det er mit hjerte, siger Anders Nerhus.

Derfor er han nu blevet henvist til et privathospital af sin læge.

– Det er jeg rigtig glad for. For jeg har svært ved at stole på det offentlige sundhedsvæsen, når forløbet har været så langt, og jeg stadig ikke ved, hvad der er galt med mig, siger han.

Livsfarlige konsekvenser

Mens afvisningerne sker inden for flere områder, er der særligt ét sted, hvor problemerne med afviste henvisninger er tydelige:

Psykiatrien.

Ifølge rapporten fra Syddansk Universitet er det her, der bliver overført flest opgaver tilbage til almene læger.

Og i PLO’s rundspørge blandt deres medlemmer svarer 95 procent af de læger, der oplever problemer med henvisninger, at de oplever det inden for dette område.

Det taler ifølge Jørgen Skadborg ind i en presset psykiatri.

– For psykiatriske patienter kan det være livstruende i nogle tilfælde at blive afvist. Hvis man endelig tror, at man får hjælp, og det så ender med en afvisning, kan det forværre en psykiatrisk tilstand, siger formanden for PLO.

Derudover afviser sygehuse også oftere henvisninger ved såkaldte “komplekse forløb”. Her kan sygehuse finde på at sende en patient tilbage til den almene læge for yderligere udredning, før de vil se patienten.

Det er et komplekst system at skulle henvise iLars Gaardhøj, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner

Det kan blandt andet skyldes det “meget specialiserede sundhedsvæsen”, der er kommet i Danmark de seneste år.

Det siger Lars Gaardhøj, der er en del af bestyrelsen hos Danske Regioner.

– Det er et komplekst system at skulle henvise i for den praktiserende læge. Derfor er det ikke overraskende, at der sker flere fejlhenvisninger eller henvisninger med manglende informationer. For det kan være svært at overskue, siger han.

Skift i sundhedsvæsenet

Både Jørgen Skadborg og Jesper Lykkegaard mener, at udviklingen primært skyldes et skift i sygehusenes håndtering af henvisninger.

– Jeg har været praktiserende læge i 25 år, og engang skulle man bare skrive en kortfattet blanket, og så var den ikke længere. Nu skal man nærmest have udfyldt hele journalen for sygehuset, før de vil tage imod patienten, siger Jørgen Skadborg.

Ifølge rapporten fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet hænger skiftet sammen med, at sundhedsvæsenet skiftede finansieringsmodel omkring 2018.

Nu skal man nærmest have udfyldt hele journalen for sygehusetJørgen Skadborg, formand for PLO

Her gik sundhedsvæsenet fra en såkaldt aktivitetsbaseret styring, hvor finansieringen afhang af, hvor mange patienter der blev set, til en ramme- og værdibaseret styring.

Det har medført, at finansieringen ikke længere følger med den enkelte patient, og at incitamentet til at tage imod henviste patienter på sygehusene har ændret sig, forklarer Jesper Lykkegaard.

Hos Danske Regioner vil Lars Gaardhøj ikke udpege, hvem der bærer ansvaret for stigningen.

– I nogle sager er ansvaret hos hospitalet, i andre situationer kan fejlen være sket i almen praksis. Det vigtigste er, at vi får styrket samarbejdet mellem parterne, så patienterne ikke ryger frem og tilbage som en tennisbold, siger han.

Bedre dialog

Her har både PLO og Danske Regioner flere forslag til, hvordan man kan styrke dialogen mellem almene læger og sygehuse.

Lars Gaardhøj fremhæver, at Region Hovedstaden nu har lavet retningslinjer for at afvise en henvisning. Fremover skal en afvisning altid ledsages af en begrundelse, som den almene læge kan arbejde videre ud fra.

– Det kan være, det er en simpel ting, der kan løses med en mail eller et telefonopkald, siger han.

Spørger man Jørgen Skadborg, bør sygehusene som udgangspunkt altid se den henviste patient – selv hvis de ikke er blevet henvist til det rette sted.

– Når man faktisk har set mennesket og ikke bare papiret, har man bedre forudsætninger for at lave den rette behandling eller sende dem videre det rette sted, siger han.

Og hvis henvisningen er mangelfuld eller helt skæv, burde sygehuset uanset ringe lægen op til en dialog i stedet for blot at sende henvisningen tilbage, uddyber formanden for PLO.

Allerede nu har de to organisationer taget hul på flere tiltag, der skal komme problemstillingen til livs. Og noget tyder på, at det har sat sit præg.

I hvert fald viser en ny undersøgelse i Region Hovedstaden, at praktiserende læger er blevet mere tilfredse med samarbejdet med hospitalerne.