
Madeleine Holbek Boldsen og Alfred Midé Erichsen “EchoPrisen” 2023, K.B. Hallen, 31/03 2023
Foto: Henrik R Petersen
En fest i kærlighedens tegn blev for nylig afholdt for tv-personligheden Alfred Midé Erichsen, 26, og hans forlovede Madeleine Holbek Boldsen.
Læs også:Har trukket sig fra offentligheden: Pilou Asbæk modtog dødstrusler
Artiklen fortsætter under videoen:
Parret anede dog intet om planerne, før de trådte ud i en gårdhave, hvor familie og venner stod klar til at fejre deres forlovelse.
Det yngste medlem af Midé-familien delte overraskelsen på sin Instagram-story med teksten: “Surprise forlovelsesfest for mig og Made”.
Sammen med teksten lagde han også en video op, hvor man kan se parret blive mødt af synet af familie og venner, der havde pyntet et havebord med service, mad og drikkevarer.
Til festen deltog blandt andre Alfreds far, Mikkel Beha Erichsen, som han tidligere har lavet tv med om deres mange rejser – blandt andet i serien “Vores jord – Kurs mod nye eventyr”.
Læs også:Efter svært brud: Nu er Julie Elgaard flyttet
Det var tilbage i marts, at parret offentliggjorde deres forlovelse, som foregik under varmere himmelstrøg. Nemlig på toppen af en lille ø i Fiji.
Lige om lidt kan seerne opleve Alfred Midé Erichsen i et andet TV 2-program, end de er vant til – nemlig i dette års “Vild med dans”.