Han ville arbejde helt frem til sit sidste suk.

Han var meget bevidst om ikke at leve sit liv i skyggen af døden.

Det var kreativiteten, der holdt ham i gang, og derfor udgav Jørgen Leth i sommer digtsamlingen “Zombie” i en alder af knap 88.

I den forbindelse besøgte han “Aftenshowet”, hvor han forholdt sig til sin fremskredne alder og døden, der ventede rykkede nærmere.

Undervejs blev han spurgt, hvad han gerne vil huskes for.

• Det er ikke noget med, at jeg gerne vil huskes som en flink fyr. Det gider jeg ikke tænke på. Jeg vil huskes for min ærlighed. Og det tror jeg også, at jeg bliver. For jeg kan mærke, at det vækker genklang.
• Så jeg fortsætter med at være ærlig, lød det i programmet.

I samme anledning spurgte Berlingske, om han nogensinde tænkte på sit eftermæle.

• Indimellem. Jeg vil gerne huskes for noget godt. Være elsket for noget. Jeg vil gerne være elsket af mine børn. Jeg vil gerne efterlade en kærlighed. Jeg har et godt forhold til børnene i dag. Det betyder utroligt meget, sagde han til avisen.

Han lagde ikke skjul på, at det var svært for ham at forholde sig til døden, som han omtalte som den store dør.

Han vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle håndtere den. Til gengæld holdt han af at beskæftige sig med sammenstødet mellem livet og døden.

Nu er han gået gennem den store dør.