Over en indgang til en Kirkegård i Haiti, hænger der på en bue et, for Jørgen Leth, helt særligt skilt.

Det åbner han op om i ”Det sidste ord”.

På fransk står der ”Souviens-toi que tu es que poussière” på skiltet, hvilket kan oversættes til ”Husk, at du er kun støv”, og den sætning gør stort indtryk på Jørgen Leth.

• Det er en meget smuk tanke, kan man sige. ”Husk, du er kun støv”. Det bevæger mig at se det. Jeg går ind på den kirkegård, fordi det i sig selv bevæger mig at gå rundt og se de der grave.
• Det er en forfærdelig sjusket kirkegård. Og mærkelige mausoleer-agtige bygninger, hvor der blandt andet ligger en stor haitiansk kunstmaler, som døde helt tilbage i 80’erne, men som jeg mødte, inden han døde og interviewede. Han hed Philomé Obin.

Jørgen Leth opsøgte altid Philomé Obins grav, når han var på kirkegård.

Obins billeder gjorde nemlig et stort indtryk på den danske poet.

• Det var en slags realisme. Men ikke som vi kender realismen i vores lande. En naivistisk fremstilling af et liv. Jeg opsøger den grav og bliver altid bevæget, fordi jeg elsker hans billeder, og jeg synes, at det er fantastisk, at han bare ligger der i en kompakt firkantet grav af mursten, der er bygget op, og hans navn står med en lille skrift. Ikke med guld eller noget.
• Det rummer for mig et udsagn om forgængeligheden på en meget smuk og meget prunkløs måde. Det kan jeg godt lide. Og du kan se, jeg bliver…, siger Jørgen Leth, som må tage en kort pause for at sunde sig og tørre tårerne væk.

Som altid kommer Mikael Berthelsen vidt omkring med gæsten, og i løbet af samtalen med Jørgen Leth kommer de blandt andet også ind på, hvordan Jørgen Leth mistede sin mødom.

Og så bliver ”kokkens datter” også bragt op.