Julie og Morten blev gift efter målstregen til ultraløb på Mors

De blev genkendt undervejs på hele ruten i deres noget atypiske løbetøj.

Som om det ikke var særligt nok at gennemføre et ultraløb, toppede Julie og Morten Klingenberg lige den præstation med en vielse tidligt søndag morgen, da parret havde krydset målstregen til Mors 100 miles.

På 19 timer og 55 minutter havde de tilbagelagt de 160 kilometer, løbet byder på, og så var de ellers klar til at give hinanden et ja.

  • Det var helt fantastisk, siger den nygifte brudgom om både løbet og dét, at Julie nu er hans hustru.
  • Der kan gå alt muligt galt undervejs, så vi var lykkelige for at gennemføre. Det var en fed og anderledes oplevelse.

Det var bruden, der havde fået idéen med, at de to skulle giftes ved målstregen. Parret har mødt hinanden igennem løb, som de bruger meget tid på.

Forslaget gik på, at Julie skulle gennemføre løbet, og så kunne Morten stå klar til vielse ved målstregen. Det, syntes brudgommen, dog ikke umiddelbart var en god idé, fordi han var bekymret for, at noget kunne gå galt.

Et par dage senere var han så klar med et alternativ – parret kunne løbe Mors 100 miles sammen og så blive viet.

Og sådan blev det.

  • Det var forløsende. Det er noget, vi har gået og set frem til. Vi havde sådan en følelse af, at nu er det nu, da vi kom over stregen. Vi havde løbet rundt og snakket om det i alle de timer, vi var derude, siger Morten Klingenberg.

Løb og blev gift i det stiveste puds

Allerede undervejs på ruten havde de andre deltagere luret, at der var noget særligt i vente for parret fra Aalborg.

Morten og Julie gennemførte nemlig ultraløbet på Mors iført henholdsvis jakkesæt og brudekjole.

  • Det var helt fantastisk. Der var jo ikke nogen på ruten, der ikke vidste, hvem vi var, siger Julie Klingenberg og fortæller, at der dog er lidt ulemper ved at løbe så langt festtøj.
  • Jeg tror, at Morten havde det værst i jakkesæt. Det var vist lidt varmt. Men jeg fik da også lidt skavesår, fordi der var lidt blonder i kjolen, fortæller bruden, der oprindeligt kommer fra Herning.

Efter vielsen, der blev forestået af Centerchef for Børn og Unge i Morsø Kommune, Michael Dalsgaard, var der kage og bobler til parrets venner og familie, der var mødt op for at være med.

  • Glæde er nok det mest rammende ord. Det var helt surrealistisk, siger Morgen Klingenberg.

Fejring blev dog holdt i etaper. Efter en halv time tog det nygifte par hjem og hvilede sig, inden de senere gjorde sig klar til den egentlig bryllupsfest, der foregik senere søndag.

Related Posts

Den tidligere landstræner Åge Hareide er død

Den tidligere landstræner Åge Hareide er gået bort i en alder af 72 år. En trist nyhed landede torsdag. Den tidligere landsholdstræner i herrefodbold, Åge Hareide, er…

Kvinde død i frontalt sammenstød på hovedgade

To biler har været involveret i en færdselsulykke på rute 170 mellem Genner og Hoptrup syd for Haderslev. En 52-årig kvinde har mistet livet efter en færdselsulykke…

Keld og Hilda Heick er spændte: Skal se deres eget liv på tv

Torsdag 18. december skal ægteparret nyde en tv-aften, når de skal se dokumentaren, hvor de har hovedrollerne. 18. december kl. 20.45 går Keld og Hilda hånd i…

Amalie Dollerup var kun 10 år, da hun opnåede det andre drømmer om

Skuespilleren Amalie Dollerup spiller Malou i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”, men det er ikke hendes debut i en julekalender. I december har man kunnet opleve Amalie Dollerup…

Hilda Heick om døden

Skulle det ske, at Hilda Heick går bort før sin mand, Keld Heick, har hun givet grønt lys til, at han finder en sød enkeMan kan næsten…

Nøj, en sød video: Frederik og Mortens ene tvilling gør en stor opdagelse

Tvilling Emma rører sin far til tårer. Udviklingen går stærkt hjemme i villaen i Rødovre, hvor Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillinger, vokser og tilegner sig nye…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *