
Rasmus Tantholdt får masser af positive kommentarer fra seerne efter sin værtsdebut på TV 2-showet ”De største øjeblikke”.
Det var en aften med både sjove og rørende øjeblikke, da TV 2-showet ”De største øjeblikke” løb over skærmen mandag den 29. december.
Her var det for allerførste gang Rasmus Tantholdt, som stod i spidsen for showet, og forinden havde han ikke lagt skjul på, at han var en anelse nervøs for, hvordan det skulle gå.
Men han havde slet ikke behøvet at være nervøs. Den 52-årige TV 2-korrespondent klarede nemlig sin værtsdebut utroligt flot.

Rasmus Tantholdt får masser af ros for sin værtsdebut på TV 2-showet “De største øjeblikke”.
Det er i hvert fald det billede, der tegner sig, når man kigger på de hundredvis af rosende kommentarer, som han har fået fra seerne på Facebook.
Der er særligt et ord, der går igen om Rasmus Tantholdts værtsdebut på ”De største øjeblikke”, nemlig ordet ”fantastisk”!
Mange skriver, at han gjorde det helt fantastisk, og at det ligeledes var et helt fantastisk show – ja, nærmest det bedste nogensinde, hvis man spørger seerne.
Der er stor enighed om, at det var forfriskende at se journalisten Rasmus Tantholdt styre showet og interviewe de mange gæster på scenen.

Rasmus Tantholdt interviewede blandt andre Kirsten fra “Hotel Romantik” i TV 2-showet ”De største øjeblikke”.
Overtog ekskonens job
Danskerne kan altså slet ikke få armene ned, når det gælder Rasmus Tantholdt og hans værtstjans på det årlige TV 2-show, der ser tilbage på året, der er gået.
Sidste år var det hans ekskone Cecilie Beck, som stod i spidsen for showet sammen med makkeren Abdel Aziz Mahmoud.
I år var det første gang, at der kun var én gennemgående vært på ”De største øjeblikke”, nemlig Rasmus Tantholdt.