Kendt Hollywood-instruktør myrdet

Politiet efterforsker det, der menes at være en drabssag, i Rob Reiners hjem, hvor to personer er fundet døde.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er blevet fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Det oplyser familien i en udtalelse ifølge flere amerikanske medier, herunder CNN.

Familien er “knust over dette pludselige tab”, lyder det i udtalelsen.

Politiet i Los Angeles har på et pressemøde oplyst, at to personer er fundet døde på Rob Reiners adresse.

Efterforskes som drabssag

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet afventer en ransagningskendelse for at kunne gennemføre en undersøgelse af gerningsstedet, lyder det søndag aften lokal tid – mandag morgen dansk tid – ifølge CNN.

Det var ifølge CNN et af Rob Reiners familiemedlemmer, der fandt de to afdøde på adressen.

På pressemødet søndag aften lokal tid sagde ledende efterforsker Alan Hamilton, at der ikke er nogen anholdte.

Los Angeles Times har talt med unavngivne myndighedspersoner, som fortæller mediet, at der ikke er tegn på indbrud. Men den oplysning er ikke officielt bekræftet.

Efterforskning på tidligt stadie

Da efterforskningen er på et tidligt stadie, er det sparsomt med informationer fra politiets side.

NBC News og Los Angeles Times har talt med unavngivne kilder tæt på efterforskningen og på familien, og ifølge de to medier er parret blevet stukket med kniv. Det har myndighederne ikke kommenteret.

Ifølge NBC News vil politiet give en status på efterforskningen mandag morgen lokal tid, hvilket svarer til mandag eftermiddag dansk tid.

Rob Reiner er først og fremmest kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Medvirket i flere film

Rob Reiner har også selv medvirket i flere film som skuespiller samt produceret og skrevet manuskript til flere film.

Guvernør i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, Gavin Newsom kalder dødsfaldene et “tragisk tab” i en udtalelse.

– Rob vil blive husket for sin bemærkelsesværdige filmografi og for sit ekstraordinære bidrag til menneskeheden, lyder det fra Newsom.

Rob Reiner og Michelle Singer Reiner har sammen tre børn: Jake, Nick og Romy.

Derudover er Rob Reiner også far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

Related Posts

Prinsesse Madeleines datter julehyggede: Poserede med julepynten

Prinsesse Madeleine og Chris O’Neills ælste datter prinsesse Leonore var sammen med resten af de kongelige børnebørn samlet på slottet i festlig anledning. Der var julehygge for…

Har aldrig set dronning Mary så berørt: Det var lige før hun lod tårerne trille

Dronning Mary var dybt berørt, da hun mandag aften stillede sig op foran pressen. BILLED-BLADETs hofreporter kan ikke huske, at han nogensinde har set dronningen sådan. –…

Vicki Berlin mistede sin far: Det var voldsomt!

Vicki Berlins far døde efter flere års sygdom, og det var en voldsom omgang for skuespilleren og hendes familie. Der blev ikke meldt en konkret årsag ud,…

Vicki Berlin mistede sin far: Det var voldsomt!

Vicki Berlins far døde efter flere års sygdom, og det var en voldsom omgang for skuespilleren og hendes familie. Der blev ikke meldt en konkret årsag ud,…

Se billederпe: Koпg Frederik пød særlige lækkerier

Se billederпe: Koпg Frederik пød særlige lækkerier

Koпg Frederik deltog oпsdag i åbпiпgeп af ‘Food Natioп’s пye ‘Visitor Ceпtre’ i Købeпhavп, hvor der var fokυs på fødevareiппovatioп og bæredygtighed i deп daпske fødevaresektor. Haпs…

Uveпtet klip af koпgelige søskeпde veпder iпterпettet på hovedet: “Elsker det her”

Uveпtet klip af koпgelige søskeпde veпder iпterпettet på hovedet: “Elsker det her”

Det daпske koпgehυs byder på reп jυlemagi i et helt пyt klip på Iпstagram.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *