
Det er en pæn løn, håndboldhelten Mathias Gidsel får ind på kontoen hver måned fra sin arbejdsgiver, den tyske klub Füchse Berlin. For ham er der dog noget, som er meget vigtigere end de mange penge.
Verdens bedste håndboldspiller Mathias Gidsel, 26, er pænt betalt af sin tyske klub Füchse Berlin.
Gidsel er glad for sin stjerneløn, men for ham er der noget som er endnu vigtigere end pengene.
– Jeg får oplevelser for meget mere, end hvad penge kan give mig, siger Mathias Gidsel til Ekstra Bladet.
I forbindelse med Gidsels seneste kontraktforlængelse i sin klub i Berlin afslørede det tyske medie Bild, at Mathias Gidsel tjener 50.000 euro om måneden, hvilket svarer til 375.000 danske kroner.
Gidsel tjener over fire millioner om året
Det giver en ret nydelig årsløn på godt og vel 4,5 millioner danske kroner.
Mathias Gidsel melder da også, at han er glad for lønnen, selvom den måske ikke matcher de store fodboldstjerners løn.
Det kan han dog sagtens acceptere, for det er jo ifølge ham et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Danmarks håndboldherrer med Gidsel i hovedrollen indleder EM-slutrunden 16. januar mod Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen.
Danmarks herrelandshold i håndbold har ikke vundet EM siden 2012, så der er pres på Mathias Gidsel og hans holkdkammerater.