Køleskabsdrabet: Derfor gik fængslet dansker konkurs med nyt firma

Den danske erhvervsmand sidder fortsat fængslet i Frankrig, hvor han afventer, at drabssagen kommer for retten, mens hans virksomheder i Danmark falder sammen én efter én
Mens han i tre år har siddet fængslet i Frankrig, mistænkt for mordet på sin danske kæreste Sasia Amalie Morsø, har en 34-årig dansk erhvervsmand også kæmpet flere sager i retten hjemme i Danmark.

Én efter én er de dog endt med nederlag til ham og hans virksomheder.

SE og HØR kunne for nylig fortælle, at hans holdingselskab gik konkurs. Meget tydede på, at konkursen var relateret til en tidligere konkurs, der stammede fra tiden lige omkring hans anholdelse.

Det kan SE og HØR nu bekræfte på baggrund af en aktindsigt i kurators seneste redegørelse i dét konkursbo, som er dateret 14. august.

Her kan man læse, at det konkursramte selskab havde anlagt et krav mod erhvervsmandens holdingselskab. Her blev der krævet 4.598.439,43 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-13/Sasia-Amalie-Morsoe.png

30-årige Sasia Amalie Morsø blev i 2022 fundet skudt og dræbt i et køleskab i Frankrig. Siden har hendes kæreste siddet bag tremmer, hvor han er mistænkt for mordet.

 Foto: Privat

Holdingselskabet, hvor erhvervsmandens familiemedlemmer har overtaget ledelsen efter hans fængsling, nægtede kravet, og sagen var sat til at komme for retten tidligere i 2025. Det skete dog aldrig.

Først meldte ledelsesmedlemmerne sig syge og fik sagen udskudt, inden de senere slet ikke dukkede op til et efterfølgende retsmøde.

På grund af udeblivelsen vandt kurator sagen og fik medhold i, at konkursboet skulle have millionbeløbet.

“Da selskabet hverken betalte eller svarede, indgav konkursboet konkursbegæring mod selskabet,” skriver kurator, som mener, at der er frie midler i holdingselskabet, som kan komme kreditorerne til gode.

Har mistet millioner

Det er dog ikke den eneste sag, konkursboet har ført mod den fængslede erhvervsmand.

SE og HØR har tidligere beskrevet, hvordan hans danske lejlighed blev solgt efter fængslingen. Her fik han 7,7 millioner kroner for boligen, hvor han boede med den dræbte kvinde. Han havde selv købt den for syv millioner kroner i 2021.

Lejligheden har dog også været en central del af en anden sag, som kurator har ført mod ham.

Således krævede han på vegne af det konkursramte selskab 2.045.734,68 kroner af den mistænkte drabsmand, og det lykkedes kurator at få foretaget arrest i lejligheden “til sikkerhed for et muligt tilkendt beløb”.

Erhvervsmanden nægtede oprindeligt kravet og skulle have været i retten mod kurator i sommer. Umiddelbart inden indgik parterne dog forlig, og konkursboet modtog 2.779.940,10 kroner fra den fængslede dansker.

Beløbet dækkede både kravet, renter og sagsomkostninger, skriver kurator i redegørelsen.

Pengene er dog nok erhvervsmandens mindste problem, hvis man bliver dømt for drabet på den danske kvinde. Han afventer, at sagen kommer for retten, efter den såkaldte undersøgelsesdommer i det franske retssystem afsluttede sin efterforskning og sendte sagen videre til den domstol, som behandliger grov kriminalitet.

Related Posts

Hanne er væk uden spor – datteren trygler nu om hjælp!

Maria Loυise Bisgaard er takпemmelig for politiets store iпdsats de seпeste dage.Maria Loυise Bisgaards mor, Haппe, har været forsvυпdet sideп søпdag afteп.Hυп har ikke opgive håbet om,…

Jesper Jensen deler godt nyt efter hustruens blodpropper

Tidligere håndboldspiller Lotte Haandbæk blev alvorligt syg, efter hun tidligere på året blev ramt af flere blodpropper i benet. En relativt almindelig korsbåndsskade efter en skiferie endte…

Anne Dorthe Tanderup havde sine sønner med på Bogforum

Aппe Dorthe Taпderυp var lørdag på Bogforυm for at tale om siп пye bog “På υdebaпe”, og hυп havde både søппer og svigerdatter med. Aппe Dorthe Taпderυp…

Hanne er væk uden spor – datteren trygler nu om hjælp!

Maria Louise Bisgaard er taknemmelig for politiets store indsats de seneste dage.Maria Louise Bisgaards mor, Hanne, har været forsvundet siden søndag aften.Hun har ikke opgive håbet om,…

Sådan skal ægteparret Heick fejre at Keld har fået et ridderkors

Det bliver en stor dag, når den populære musiker skal takke for sit ridderkors. Det er ikke hver dag, man kommer i audiens på slottet, men det…

Birthe Neumann efter at have mistet sin mand: Det er svært

Birthe Neumann sætter ord på savnet til sin afdøde mand, Paul Hüttel. For lidt over to uger siden mistede skuespilleren Birthe Neumann sin mand, Paul Hüttel. Han…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *