Lasse og Dorthe kyssede løs i Gift ved første blik: Det skete der, da kameraerne slukkede

Der er fra start tydelig kemi mellem Lasse og Dorthe, da de siger ja til hinanden i “Gift ved første blik”. Nu afslører Lasse, hvad der skete, efter kameraerne slukkede.

Svedige håndflader, bankende hjerter og tusinde tanker.

Minutterne, inden parrene ser hinanden for første gang i “Gift ved første blik”, er altid utroligt nervepirrende.

Sådan er det også for Lasse og Dorthe, der i første afsnit af den nye sæson siger ja til hinanden foran deres familier og venner.

Men heldigvis viser det sig lynhurtigt, at der er god kemi mellem parret. Rigtig god kemi.

Fra første blik er de begge ét stort smil, og til BILLED-BLADET fortæller Lasse, hvad der gik gennem hans hoved, da han så hende for første gang.

– Da jeg står og kan høre hende fnise, tænker jeg, at hun lyder sød. Og så kigger jeg ind i et kæmpe smil, der gør mig så lettet og glad. Det var, som om jeg havde kendt hende hele mit liv, siger han.

Den gode stemning bliver om muligt endnu bedre, da parret efterfølgende for en stund forlader deres gæster for at få taget billeder.

Her ender parret med at stå helt tæt op ad hinanden, mens de bliver fotograferet, hvilket resulterer i et kys, der hurtigt bliver til endnu flere.

De mange kys fortsætter til bryllupsfesten og på dansegulvet, hvor det nygifte par ikke kan tage øjnene fra hinanden.

Det skete der, da kameraerne slukkede

Da festen er forbi, følges de hen til deres værelser, hvor de tager afsked med hinanden. Her bliver der igen kysset, inden de siger godnat.

Igen i år har “Gift ved første blik”-eksperterne valgt, at parrene ikke skal sove sammen den første nat, da de har oplevet, at det har givet parrene et godt og trygt fundament at komme ind i den nye relation på.

Tidligere har nogle par dog valgt at bryde den regel, men det er ikke tilfældet for Lasse og Dorthe.

De sover i stedet på hver deres værelse, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er i kontakt.

Det fortæller Lasse til BILLED-BLADET.

– Vi fik vores telefoner om aftenen, så vi fx kunne sætte vækkeur. Vi fandt så hinanden på Facebook og skrev sammen på Messenger, fortæller han og afslører, at parret blandt andet takkede hinanden for en god dag, mens de begge også gav udtryk for, hvor heldige de var.

Om den gode kemi fortsætter, og kærligheden for alvor blomstrer mellem Lasse og Dorthe, får vi svar på i de kommende uger, hvor 11. sæson af “Gift ved første blik” ruller over skærmen.

Related Posts

Politiet efterforsker 21-årigs død i Nuuk som mistænkelig

Efter en 21-årig mand lørdag formiddag blev fundet livløs i Nuuk efterforsker politiet nu dødsfaldet som mistænkeligt, oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse. De pårørende er underrettet.

Mange skudt af ukendte gerningsmænd på gaden nær Johannesburg

Ni personer er blevet dræbt, og yderligere ti er såret, efter et skyderi i et township nær Johannesburg. I Sydafrika er ni personer blevet skudt og dræbt…

Kirsten Walthers tidlige død var omgærdet af mystik: Ægtemanden måtte afkræfte rygterne

Det var en stor sorg for skuespilleren Kirsten Walthers familie, da hun døde pludseligt i en alder af blot 53 år. Yvonne i ”Olsen-banden” og Karla i…

HSV-teenager roses for hurtig hjælp til bevidstløs dansker

Luka Vuskovic reagerede hurtigt, da Rasmus Nissen Kristensen blev liggende livløs på banen efter en nærkamp Den danske landsholdsspiller Rasmus Nissen Kristensen sørgede ufrivilligt for kampens dramatiske…

Har du spottet det? Melvin Kakooza afslører snyd i 24 stjerners julekalender

Melvin Kakooza, der er vært, afslører, at der faktisk er enormt meget snyd i juleprogrammet ”24 stjerners julekalender”. Sidste år bød Melvin Kakooza seerne velkommen til en…

Pierre-Emile Højbjerg ringede hjem til mor: Jeg gør det sgu!

Landsholdsprofilen husker tilbage på øjeblikket, han valgte at skifte til Marseille LÆS OGSÅ: Sagde “nej” til udlandet: Blev hjemme for at redde ægteskabet I sommeren 2024 traf Pierre-Emile…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *