
Lene Beier med sin mor, Jytte Ransborg.
Foto: Jesper Sunesen
Jytte Ransborg, som er mor til Lene Beier, havde aldrig troet, at hun ville blive så glad for Hotel Edelweiss.
Lene Beier har altid fået masser af opbakning af sin mor, Jytte Ransborg. Det gælder også, da hun fortalte om hoteldrømmen i udlandet.
Men da hoteldrømmen blev en realitet, havde tv-værtens mor overhovedet ikke regnet med, at hun selv ville blive så glad for livet på Hotel Edelweiss.
Jytte Ransborg rykkede midlertidigt ind på hotellet sammen med familien i september 2024, og da vintersæsonen sluttede i marts, rejste hun tilbage til Danmark.
I mellemtiden var Lene Beiers mor dog blevet så glad for at bo og arbejde på Hotel Edelweiss, at hun nu er flyttet permanent ind.
– Hvis man havde sagt til mig, da jeg var hernede første gang, at her kommer jeg til at bo permanent, så havde jeg nok sagt ”det kommer aldrig til at ske”, siger Jytte Ransborg i tv-programmet og fortsætter:
– Men det gjorde det, og det er virkelig fedt, for jeg elsker at være hernede!
I sæsonafslutningen ser man, at mor Jytte er i fuld gang med at lave æblekage i hotellets køkken.
– Det er mit køkken nu, udbryder Lene Beiers mor med et smil.

Lene Beier og hendes mor, Jytte.
Foto: Jesper Sunesen