
Lotte Heise er mor til to voksne sønner.
Foto: Jesper Sunesen
Lotte Heise er ved at revne af stolthed, når hun taler om sine to elskede sønner.
Det var tydeligt, da hun for nyligt var til premiere på ”Written on skin” på Det kongelig Teater og satte ord på familielivet.
Den 66-årige forfatter og foredragsholder er mor tvillinger – sønnerne Joachim og Christian, som i dag er 28 år.
Begge mine tvillingedrenge har det supergodt. Ingen af dem har diagnoser, og de bor sammen med nogle skønne piger. Er det ikke dejligt? Det går dem også godt i deres arbejde, fortalte Lotte Heise med et stort smil til BILLED-BLADET og fortsatte:
Christian er chef ude i Ree Park og var tidligere i militæret i mange år. Joachim arbejder hos TDC, hvor han laver noget meget vigtigt!
Hun glæder sig til, at hun forhåbentligt en dag bliver farmor, men det haster ikke.
Det kommer nok på et tidspunkt. Men jeg er så heldig, at jeg har låne-børnebørn af en veninde, forklarede en glad Lotte Heise.
Det er mange år siden, at Lotte Heise har haft sønnerne med til et offentligt arrangement.
Her ses hun med sine tvillingedrenge Joachim og Christian tilbage i 2009.
Lotte Heise med sine tvillingesønner Christian og Joachim tilbage i 2009.
Foto: Aller Media
Lotte Heise deler til daglig livet med kæresten gennem 11 år, Thor, og parret har ikke planer om noget bryllup.
Nej, for vi har begge to været gift før, så det gider vi ikke. Vi har det dejligt sammen, udbrød hun med et smil.