
Statsminister Mette Frederiksen (S) giver onsdag en officiel undskyldning til de grønlandske kvinder, der i spiralsagen systematisk fik opsat spiral i årene mellem 1966 og 1975.
I en pressemeddelelse fra Statsministeriet og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, siger Mette Frederiksen:
– Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os. Derfor vil jeg gerne på vegne af Danmark sige: Undskyld.
I marts 2024 stævnede 143 grønlandske kvinder den danske stat for i 1960’erne og 1970’erne ufrivilligt at få opsat spiraler.