
Thomas og Mette blev matchet i “Gift ved første blik.”
Foto: Dan Mariegaard
Mette og Thomas, som vi lærte at kende i “Gift ved første blik”, deler på Instagram en stor nyhed – men det er ikke, hvad man skulle tro.
Uge for uge blomstrede kærligheden mere og mere for Mette og Thomas i årets “Gift ved første blik”, hvilket kulminerede med, at parret valgte at forblive gift.
Men efter blot en måned valgte de at lade sig skille, og efter det sidste program var kørt over skærmen, kunne de fortælle, at de endegyldigt havde valgt at gå hvert til sit.

Mette og Thomas valgte at forblive sammen i “Gift ved første blik”, men kærligheden holdt ikke.
Foto: Snowman Productions
En nyhed, der ærgrede de mange danskere, som heppede på parret i løbet af sæsonen.
Deler stor nyhed
Men i går delte det tidligere ægtepar pludselig en video sammen på Instagram, som Thomas indleder med ordene:
– Vi har en rigtig stor nyhed, vi gerne vil dele med jer. Der er noget, vi ikke har fortalt jer. Mette og jeg ses, siger han, men det viser sig hurtigt, at parret ikke har fundet sammen igen.
Efter en lille pause siger parret nemlig, at de ses på lørdag, hvor de sammen skal cykle til arrangementet “Charity for Cancer” for at samle penge ind til børn og pårørende til kræftramte.
Herefter fortæller de, hvordan man kan støtte dem ved spinning-eventet, hvor de samtidig konkluderer, at der nok kommer til at være en lille indbyrdes konkurrence mellem dem.
I “Gift ved første blik” fortalte Mette, at hun selv har haft brystkræft, så det er en sag, der betyder ekstra meget for hende.