
Midt i Jenny Jakobsens værste mareridt blev ondt endnu værre.Onsdag den 9. januar 2019 stod 74-årige Jenny Jakobsen fra Mors pludselig i enhver forælders værste mareridt.Hendes 47-årige søn var omkommet i en trafikulykke ved Aalborg.Det i sig selv var tragisk, men endnu værre blev det, da det gik op for Jenny Jakobsen, at hun havde læst om ulykken i nyhederne, timer forinden hun og hendes mand selv fik overbragt beskeden.
– Vi havde læst noget i nyhederne. Da tænkte jeg ikke, at det var hans bil, for det havde jeg ikke lige i tankerne. Men jeg syntes nok alligevel, at der var noget bekendt, fortæller hun.Nogle timer senere fik hun så et opkald fra sin svigerdatter. Hun stod med tre betjente hjemme hos sig, der lige havde fortalt, at Jenny Jakobsens søn var død.Jenny Jakobsen blev straks kørt til sønnens og svigerdatterens hus, hvor betjentene stadig var, da hun ankom.De presseetiske regler ved dødsulykker foreskriver særlig hensynstagen til ofre og pårørende. Medierne skal udvise takt og omtanke ved indsamling og formidling af information, især i realtid. Det er vigtigt at beskytte ofre og pårørende mod unødig eksponering og at undgå at udnytte deres situation.Det betyder, at vi her på TV MIDTVEST ikke fortæller, at en person er død i en ulykke, før politiet kan meddele, at de pårørende er underrettet. Og det betyder også, at vi nøje overvejer vores brug af billeder i forbindelse med alvorlige ulykker.

– Han havde været på vej op til Aalborg Sygehus for at hente vores svigersøn. På vej i bilen fik han et hjertestop og kom derfor over i den modsatte kørebane, hvor han kørte frontalt ind i en anden personbil, fortæller Jenny Jakobsen og uddyber, at man forsøgte at genoplive sønnen, men der var intet at stille op.- Det var et kæmpe chok. Og det chok tror jeg aldrig, der slipper mig, siger moren, der bor lidt uden for Nykøbing på Mors.
– Det er så forkertDa det efterfølgende gik op for Jenny Jakobsen, at det var sønnens dødsulykke, hun havde læst om tidligere, blev hun ramt af vrede.- Nyhederne var begyndt at køre med historien noget tid inden, vi fik besked. Det er ikke i orden. Jeg blev så vred og ked af det. Det er uanstændigt, siger hun.Hun husker ikke, om det blev oplyst, at en mand var omkommet i ulykken, men hun husker, at der blev delt billeder, inden hun havde fået besked om, at hendes søn havde mistet livet.Kan der ikke være en pointe i at udkomme med nyheden om en ulykke, hvis det eksempelvis betyder, at en vej er spærret lige nu?
– Det kan jeg godt forstå, men man behøver jo ikke udbasunere, hvad der er sket og dele billeder derfra, inden de pårørende ved noget, siger Jenny Jakobsen.
-TV MIDTVEST har ikke kunne verificere tidspunktet for mediernes udgivelse i forhold til, hvornår Jenny Jakobsen modtog det skæbnesvangre opkald. Men i dag – seks år senere – kan den rækkefølge, hun oplevede, stadig gøre hende oprørt.
– Det er så forkert. Det ligner bare ingenting. Det er så frygteligt, frygteligt, at det bare er slået op på nettet, inden de pårørende er underrettet.For nyligt deltog hun i en debat om problematikken på Facebook, og nu stiller hun sig frem for at gøre opmærksom på, at der sidder mennesker på den anden side, som det har konsekvenser for, når medierne er hurtigt ude med sådan en nyhed.
– Det giver mig en dårlig smag i munden på journalisternes vegne. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan være så grisk over andre folks ulykke. Jeg føler virkelig, at det er griskhed. Man tænker ikke på de mennesker, der står i den anden ende, siger hun.Hun anerkender, at det er mediernes opgave at fortælle om det, der sker. Men hun mener, at der må være grænser for, hvor hurtigt det skal gå.
– Selvfølgelig er det okay, at det kommer frem, hvis det nu eksempelvis var et lyskryds med mange ulykker. Det skal det da. Men jeg har det så dårligt med, at man fokuserer på andres ulykke, og så inden de pårørende er underrettet. Det nager mig, siger hun og uddyber:
– Jeg ved godt, at der er nogen, hvis levebrød er andres ulykke. Jeg ved godt, at det er sådan livet er, men jeg synes, at det er skræmmende. Og jeg ved godt, at jeg kan risikere at få nogle øretæver for at sige det her, men det er sådan, jeg føler som mor. Det gør rigtig ondt, at andre lukrerer på min søns ulykke. Det er den følelse, man står med. Vil aldrig se billederJenny Jakobsen er taknemmelig for, at hun ikke vidste, at det handlede om hendes egen søn, da hun så nyheden.
– Der havde jeg slet ikke i tankerne, at det kunne være ham og gudskelov for det.Hun ved, at der findes flere billeder fra ulykken, som ikke er offentliggjort. Men dem har hun aldrig haft lyst til at se.
– Jeg ved ikke, hvor de stammer fra, men jeg har aldrig set de billeder, og det ønsker jeg heller ikke, siger hun.Nu håber hun, at hendes historie kan være med til, at journalisterne sætter tempoet lidt ned.
– Jeg håber virkelig, at de vil tænke sig om, inden de lægger billeder ud og udbasunerer, hvad der er sket, og hvor alvorligt det er. Jeg håber, at man vil tænke sig om en ekstra gang, for det ramme nogle familier, som i forvejen er ramt.