
Den afdøde Dansk Håndbold-formand Morten Stig Christensen er efter sin død blevet udnyttet i falske reklamer som så mange andre kendisser.
Det har næsten været en epidemi over de seneste år, at danske kendisser bliver brugt som blikfang i et forsøg på at bedrage brugerne på de sociale medier.
Heriblandt er Anders Lund Madsen, Divya Das og kong Frederik, og nu er afdøde Morten Stig Christensen desværre blevet den næste i rækken.
Hans ansigt bliver nemlig brugt i en “artikel”, hvor han angiveligt skulle have nedarvet et stort millionbeløb, som hans arvinger nu strides om ifølge Ekstra Bladet.
Chefredaktør er rasende
Det skulle være 99 procent af hans arv, som han har efterladt til Lars Hansen fra Aarhus, der var hans første mentor. De sidste 910 millioner skulle stå på en investeringsplatform, som børnene skal bestemme, hvordan skal fordeles.
Artiklen ligner til forveksling en artikel fra B.T. Det har selvfølgelig bragt avisens chefredaktør Simon Richard Nielsen op af stolen.
– Jeg synes, det er rædselsfuldt. Det er meget frustrerende. Først og fremmest går det ud over de mennesker, som bliver omtalt. Det er den ene ting. Der er en række kendte, som er blevet ramt over det her, siger han.
Eksempel er ikke enestående
Desuden rammer det også avisens troværdighed, når svindelnumre som disse til forveksling ligner ægte artikler fra B.T., og dermed er et kæmpe problem for virksomheden.
Det er langt fra første gang, at avisen oplever noget lignende. Avisens chefredaktør har set andre eksempler for nyligt. Det er ligesom, det kommer i bølger, fastslår han.
Simon Richard Nielsen understreger samtidig, at han intet har til overs for de ukendte bagmænd. Der er tale om “kyniske” personer, der driver økonomisk svindel, som også rammer almindelige mennesker.
Ofre falder i fælden
Det er desværre ikke det eneste tilfælde, hvor en person, der er gået bort, er blevet misbrugt, for det gør de ofte, og han mener, det er både kynisk og skruppelløst.
Faktisk påpeger chefredaktøren, at det er nogle rædselsfulde mennesker, der sidder og laver de her falske reklamer, og at der er mange ofre for dem blandt andre Morten Stig Christensens familie og de mennesker, der falder i fælden.
Der har været nogle måneder, hvor reklamerne ikke har fyldt, men nu er det ligesom, at der er et nyt svindelangreb i gang.
Morten Stig Christensen døde i oktober efter at være blevet ramt af pludseligt hjertestop i en alder af 65 år. Han efterlod sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen og fem børn.