
Er der allerede gået 20 år? Vi skal en tur “down memory lane” med “Paradise Hotel”.
Det ikoniske realityprogram “Paradise Hotel” fylder i år 20 år.
20 år med fuld knald på spillet, på tequilaen, på forelskelserne og på de knuste drømme.
I fire nye programmer hylder Viaplay “Paradise Hotel” og alle de store personligheder, der er gået gennem portene i årets løb.
Annonce
Vi skal gense nogle af seernes yndlingsklip fra arkiverne, og Rikke Gøransson inviterer nogle af de allerstørste legender til en snak i sin sofa.
Ikoniske navne
Man kan glæde sig til blandt andet til at høre Sinan og Alberte fortælle om, hvordan det er at være nogle af de nyeste skud på PH-stjernehimlen.
Og til et gensyn med Peter Birch og Susan K, der begge var med i programmets spæde start – og overraskende nok var kærester, inden de begge var med.
Annonce
Rikke får også besøg af Jonas Ptak, Karl og Lenny til en snak om troskabsteste og det ultimative svigt i “Paradise Hotel” regi – når man smider kuglen.
Kærlighed på hotellet
Og så kan man heller ikke sige “Paradise Hotel” uden at sige Philip May.
Han kommer naturligvis også et smut forbi Rikkes sofa til en snak om, hvad “Paradise Hotel” har betydet for hans liv – efter han mødte sin kæmpe kærlighed, Simone, på hotellet.
Annonce
Men der er mange flere dejlige gæster – vi kommer selvfølgelig ikke uden om Christel, Lone Wolf, Nikolaj, Anna P – og så nogle af de helt originale legender; Rasmus og Nick fra sæson 4, 6 og reunion.