Peter Lυпd Madseп kom med gribeпde ord om siп egeп død

Lægen og psykiateren Peter Lund Madsen satte ord på sin egen dødelighed, da han i 2018 medvirkede i Bo Østlunds bog ”Jeg var engang”

I over ti år var han vært på DRs populære ”Hjernekassen”, og dobbelt så længe gjorde han en dyd ud af at formidle vidt og bredt om menneskehjernen.

Peter Lund Madsen, der døde søndag i en alder af 65 år, delte dog også gerne private tanker om døden, troen og livet.

Efter flirt og finalesejr: Sådan er Sean og Christels forhold i dag

Det skete blandt andet en sommerdag i 2018, hvor han mødtes med forfatter og journalist Bo Østlund på restaurant ‘Frederik VI’ på Frederiksberg Allé.

Den dengang 58-årige Hjerne-Madsen skulle medvirke i Bo Østlunds bog ”Jeg var engang”, og det betød blandt andet, at den alvidende læge, psykiater og tv-personlighed talte ærligt og åbent om sin barndom og alderdom.

– Jeg er bevidst om døden, men jeg er faktisk meget mere bange for at blive syg. Jeg tænker meget på sygdom, og jeg frygter forløbet op til døden. Og jeg mærker klart, at den bekymring, som jeg havde som barn, i dag er rettet mod mit helbred, lød det ærligt fra Peter Lund Madsen.

– Bekymringen har fulgt mig hele livet, og nu handler den ud over sygdommen også om min alder og om at blive gammel. Det har jeg det mærkeligt nok lidt lettere ved at tænke på. Nogle gange tænker jeg, at når jeg er død, så må de andre klare det, for jeg er jo død, og kan bare slappe af, og lægge alle mine problemer. Jeg har ikke længere noget ansvar. Det er da egentlig også en temmelig dejlig og befriende tanke, fortalte Hjerne-Madsen til bogen.

Bo Østlund spurgte herefter, om den kendte tv-personlighed ønskede at blive lige så gammel som sin mor, der døde 85 år gammel i 2014 efter et kort kræftforløb.

– Jeg tror ikke, jeg selv bliver så gammel. Det har jeg bare en fornemmelse af, lød det herefter fra Peter Lund Madsen, der altså desværre fik ret i sin fornemmelse fra 2018.

I bogen fortalte den kendte læge og psykiater – der gennem tiden nåede at blive hædret med både Rosenkjær-prisen og Modersmålsprisen for sin måde at formidle på, at han ikke havde gjort sig tanker om, hvordan han ønskede at blive husket efter sin død:

– Det betyder ikke, at jeg ikke er meget ambitiøs, for det er jeg bestemt, men jeg vil ikke dø for at få en vej opkaldt efter mig – selvom jeg jo nok ville blive stolt, hvis det skete. Men den slags sker først, efter man er død, og så kan det være lidt ligegyldigt.

65-årige Peter Lund Madsen var søndag på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende og faldt om ved Elverdamsbakken mellem Roskilde og Holbæk.

Selv om forbipasserende forsøgte livreddende førstehjælp, blev den kendte tv-personlighed erklæret død ved ankomsten til Rigshospitalet.

Familien – der omfatter journalisten og lillebroren, Anders Lund Madsen – oplyste mandag til Ritzau, at de er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

Related Posts

Pusle Helmuth tabte sig under Vild med dans: Nu er der sket det hun frygtede

Pusle Helmuth tabte sig under “Vild med dans” – men det er gået den modsatte vej på vægten, siden hun stoppede i programmet. Det var en kæmpe…

Amalie og Otto sætter ord på lykkelig beslutning: Det sker for første gang

“Gift ved første blik”-parret Amalie og Otto glæder sig over, at de skal fejre jul sammen for første gang. Det var et stort øjeblik for Amalie og…

Anne Sofie Espersen må undvære børnene: De har vilde planer med deres far

Snart må Anne Sofie Espersen undvære sine børn, for de har vilde planer med deres kendte far i den kommende tid. Anne Sofie Espersen har hyggelige planer…

Gustav Salinas mistede arvestykke fra mormor: Da han fandt det, blev han pinlig berørt

Gustav Salinas troede, han havde mistet et arvestykke fra sin mormor, men da det dukkede op, blev han pinlig berørt. Tidligere på ugen opdagede Gustav Salinas, at…

Det sødeste mor-søп øjeblik: Her ses det tætte båпd mellem droппiпg Mary og kroпpriпs Christiaп

Det sødeste mor-søп øjeblik: Her ses det tætte båпd mellem droппiпg Mary og kroпpriпs Christiaп

Blaпdt de maпge søde pletskυd, som koпgehυset har offeпtliggjort fra koпgeparrets jυlereceptioп oпsdag, er der et virkelig skøпt et af droппiпg Mary og kroпpriпs Christiaп. Oпsdag iпviterede…

Efter trist meldiпg fra Mette-Marit: Koпg Harald reagerer på svigerdatters sygdom

Efter trist meldiпg fra Mette-Marit: Koпg Harald reagerer på svigerdatters sygdom

Det пorske kroпpriпspar har åbпet op om, at kroпpriпsesse Mette-Marits lυпgesygdom er blevet betydeligt værre. Nυ reagerer koпg Harald.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *