
- Jeg er selvfølgelig skuffet. Man vil jo gerne fortsætte, og jeg havde sådan glædet mig til den næste. Pasoen ville have været fed.
- Men det var ikke det, der skulle ske, og så er det jo bare sådan, det er. Det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi gjorde vores bedste, og det er det vigtigste, fortalte fodboldspilleren til SE og HØR efter showet.
Selv om det kun blev til to danse foran seerne, er Peter Løvenkrands alligevel stolt over sin indsats.
- Det er meget grænseoverskridende at gøre det her for mig.
- Så det giver mig noget med, at jeg kan mere, end jeg tror jeg kan. Så det må jeg tage med mig, fortalte han.
Også omdansen på dansegulvet var hård. Især fordi parret endte med at stå overfor nogle af deres nærmeste venner i programmet.
- Vi har endda delt garderobe med Mo og Mille, så vi har virkelig hygget os med dem.
- De er alle sammen søde, men det var næsten værst at stå der med dem, for det er dem, vi har brugt mest tid sammen med.
- Så det var øv, men sådan er det, fortalte Jenna Harson.