Pludselig dukkede helikoptere op ud af røgskyer – sådan foregik historisk angreb

En stor amerikansk militæroperation med luftangreb og specialstyrker endte med tilfangetagelsen af Venezuelas præsident Maduro. Sådan gik det til.

Nattehimlen over de lave bjerge lyste med et blegt skær.

Månen var næsten fuld, og oppe mellem de spredte skyer kom den brummende lyd af helikoptervinger nærmere.

Det var faktisk en genial operationDonald Trump, USA’s præsident

Klokken var lidt i to, og nede på jorden stod en mand og filmede med sin mobiltelefon.

Den stille tropenat over Venezuelas hovedstad Caracas var få øjeblikke forinden blevet flænget af høje drøn, og manden med mobiltelefonen forsøgte at fotografere de sorte røgskyer, som nu dannede kontrast til den lyse nattehimmel.

Mindst seks steder i landskabet kunne man se ild og røg, og nu kom en flok sorte silhuetter til syne deroppe.

– Okay, vi har hørt eksplosioner. Og nu angriber helikoptere Fort Tiuna. Klokken er 01.58 om morgenen, sagde fotografen, mens mindst tre store maskiner passerede lige hen over hovedet på ham.

Kulminationen

Et øjebliksbillede lagrede sig i telefonens hukommelse, mens verden endnu ikke vidste, hvad der foregik.

Men det var ikke ret svært at regne ud, at dette nok var kulminationen på den enorme opbygning af amerikansk militær, der de seneste måneder har fundet sted i Det Caribiske Hav.

USA’s præsident Donald Trump havde iværksat sin egen særlige militæroperation mod styret i Venezuela, og nu var spørgsmålet blot, hvad han forsøgte at opnå.

Helikopterne over de lave bjerge syd for Caracas, rummer svaret.

Optagelserne viser, at mindst to af dem var transporthelikoptere af typen Chinook af den særlige variant, som benyttes til at fragte amerikanske specialstyrker.

Bjergkammen i baggrunden giver også en idé om, præcis hvor helikopterne var på vej hen, for det er nemlig muligt at sammenligne optagelserne med andre billeder fra området, så man kan fastslå, hvor de cirka landede henne.

Og det er netop i udkanten af den store militærbase Fort Tiuna, hvor Venezuelas forsvarsministerium og landets militærakademi har hjemme.

Desuden har der i årevis været vedholdende rygter om, at Venezuelas præsident Nicolas Maduro har en personlig bunker i udkanten af Fort Tiuna.

Den blev opført under Venezuelas tidligere præsident Hugo Chavez, og fordi lokaliteten var kendt, har der været massevis af spekulationer om, hvorvidt den stadig blev benyttet, eller om Nicolas Maduro opholdt sig et andet sted.

Fra præsident til fange

I skrivende stund ved vi da heller ikke, om Nicolas Maduro opholdt sig i bunkeren, men ifølge Dan Caine, der er general og chef for USA’s væbnede styrker, blev Venezuelas præsident pågrebet på militærbasen klokken 2.01 – altså blot tre minutter efter videoen med helikopteren blev optaget.

Nogle få timer efter helikopterne var blevet set ved basen, kunne Donald Trump fortælle, at amerikanske specialstyrker havde taget Nicolas Maduro til fange.

– USA har med succes gennemført et storstilet angreb mod Venezuela og landets leder, præsident Nicolas Maduro, som sammen med sin hustru er blevet taget til fange og fløjet ud af landet. Operationen blev udført i samarbejde med ordensmagten, skrev Donald Trump.

De nærmere detaljer omkring operationen kom først frem nogle timer senere, da præsidenten holdt pressemøde om aktionen sammen med general Dan Caine, USA’s forsvarsminister Pete Hegseth og udenrigsminister Marco Rubio.

Ifølge Dan Caine har operationen været forberedt i månedsvis, hvor Nicolas Maduros færden blev nøje overvåget.

– Vi fandt ud af, hvor han boede, hvad han spiste, og hvad hans kæledyr var, sagde generalen, som fortalte at nøglen var at vælge den helt rigtige dag til aktionen.

Donald Trump gav grønt lys til operationen allerede inden jul, og ifølge mediet CBS News skulle den egentlig have været udført i juledagene, men blev udsat på grund af vejret.

Ifølge Dan Caine vurderede man, at vejret var godt nok fredag aften, hvorefter Donald Trump gav ordre til angreb.

Herefter blev 150 fly og helikoptere fra 20 forskellige baser på landjorden og til søs aktiveret med det formål at gennemføre en nålestiksoperation.

Et ubesvaret spørgsmål

Det kan i hvert fald forekomme en smule underligt, at USA’s militær valgte at flyve helikoptere ind over Venezuelas hovedstad på en nat, hvor månen var fremme, og himlen var lys.

For selv om Venezuelas luftforsvar ikke er særligt avanceret, råder landets militær over russisk producerede luftværnsmissiler, ældre amerikanske kampfly af typen F16 og nyere russiske kampfly af typen Su-30MK2V.

Men ifølge Dan Caine lykkedes det amerikanerne at sætte luftforsvaret ud af spillet.

Amerikanske kampfly og droner banede vejen for helikopterne, som ifølge generalen fløj i 30 meters højde for at bevare overraskelsesmomentet.

Generalen oplyser, at der var flere “selvforsvarskampe”, og flere videooptagelser fra Venezuela viser amerikanske kamphelikoptere foretage angreb mod mål på jorden fra lav højde.

I skrivende stund er det ikke lykkedes os på TV 2 at finde en eneste video, som tyder på, at der var kampe oppe i luften, så det kunne godt se ud, som om at USA enten havde garantier for, at Venezuelas jagerfly ikke ville lette, eller at flyene blev ødelagt på jorden.

Der er ingen andre, der kunne have gjort noget lignendeDonald Trump, USA’s præsident

Ifølge general Dan Caine lykkedes det ikke Venezuelas militær at skyde nogen fly eller helikoptere ned.

Modstanden var størst netop på det tidspunkt, hvor videoen af de amerikanske helikoptere blev optaget.

– Ved ankomsten blev helikopterne beskudt – et fly blev ramt men kunne forblive i luften, fortalte Dan Caine og tilføjede, at de amerikanske specialstyrker dernæst gik ind i Maduros opholdssted og hentede ham.

Ifølge Donald Trump kunne operationen på dette tidspunkt være endt med Maduros død, fordi han forsøgte at komme i sikkerhed i et sikkerhedsrum lavet af stål.

– Han forsøgte at komme i sikkerhed, hvilket ikke var sikkert, for vi ville have sprængt døren op på omkring 40 sekunder, han nåede hen til døren, han var ikke i stand til at lukke den, fortalte Trump på pressemødet.

En koordineret indsats

Generalen fremhævede på pressemødet, at missionen havde krævet samarbejde mellem alle grene af USA’s militær.

Donald Trump oplyste på mødet, at USA havde sat store dele af elnettet i Venezuelas hovedstad Caracas ud af spillet med “en særlig ekspertise, vi har”.

– De ventede på os, de havde mange skibe på havet. De var rede, men de blev fuldstændig overvældet og sat ud af spillet, sagde Donald Trump under pressemødet.

Videoklip fra angrebet mod Venezuela viser da også, at USA slog til mod en lang række lokaliteter med missiler.

Et af de steder, hvor amerikanerne ser ud til at have slået til mod Venezuelas luftforsvar, er i lufthavnen i feriebyen Higuerote, hvor videooptagelser fra et af områdets hoteller viser en serie eksplosioner i et ammunitionslager.

Så sent som 15. november 2025 offentliggjorde Venezuelas militær en video, hvor landets soldater viser luftforsvaret i Higuerotes lufthavn frem.

Men at de amerikanske helikoptere kunne operere ugeneret over Caracas er dog stadig lidt af et mysterium, for selv om de mere avancerede dele af Venezuelas luftforsvar blev sat ud af spillet, råder landet over mange mandbårne luftværnsmissiler.

Missiler af netop den type har påført russiske kamphelikoptere store tab i Ukraine, men i dette tilfælde er der ingen oplysninger om, at de er blevet brugt.

Anklage om narkoterror

Til gengæld lykkedes det de amerikanske helikoptere at fragte Nicolas Maduro og hans hustru Cilia Flores til det amerikanske flådefartøj USS Iwo Jima, hvor de ankom lørdag morgen klokken 04.49 Venezuela-tid.

Og kort efter kunne USA’s justitsminister Pam Bondi fortælle, at de to vil blive bragt for retten i New York.

– Nicolas Maduro sigtes for sammensværgelse om narkoterrorisme, sammensværgelse om import af kokain, besiddelse af maskingeværer og destruktive enheder samt sammensværgelser mod USA, der involverer maskingeværer og destruktive enheder, skrev Pam Bondi på det sociale medie X, efter præsidenten var taget til fange.

Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump længe har ønsket at anholde Nicolas Maduro.

I 2020, under Donald Trumps første præsidentperiode, blev Nicolas Maduro tiltalt i Southern District of New York for “narkoterrorisme”, sammensværgelse om import af kokain og flere andre forhold.

Trump-administrationen udlovede en dusør på 15 millioner dollars, den blev hævet til 25 millioner dollars under Joe Biden og steg til 50 millioner dollars i august 2025.

Ifølge Donald Trump er Nicolas Maduro leder af narkokartellet Cartel de los Soles, som myndighederne i USA har udpeget som terrororganisation.

Nicolas Maduro, der er tidligere buschauffør og fagforeningsmand har været præsident i Venezuela siden 2013, hvor han har holdt et stramt greb om magten og forfulgt sine politiske modstandere.

Den kinesiske diplomat

Regimet har de senere år støttet sig til Rusland, Iran og Kina, og netop kinesiske diplomater ser ud til at have oplevet USA’s angreb på nærmeste hold.

Få timer inden amerikanerne slog til, offentliggjorde Nicolas Maduro nemlig billeder af, at han netop havde mødtes med Qui Xiaoqi, der er diplomatisk udsending for Kinas præsident Xi Jinping.

– Kina og Venezuela! Forenede!, skrev Nicolas Maduro – eller hans mediefolk – på Instagram.

Det blev præsidentens sidste opslag som en fri mand.

Hvordan den kinesiske diplomat oplevede angrebet er ikke offentligt kendt, og Kina havde sent lørdag eftermiddag endnu ikke reageret officielt.

Til gengæld har Rusland reageret, og landets udenrigsministerium fordømmer USA’s “væbnede aggression”.

– De påskud, der er anført for at retfærdiggøre sådanne handlinger, er uholdbare. Ideologisk fjendtlighed har sejret over pragmatiske hensyn samt over viljen til at opbygge relationer baseret på tillid og forudsigelighed, hedder det i erklæringen fra udenrigsministeriet.

Hverken den amerikanske nålestiksoperation eller tilfangetagelsen af landets præsident ser dog ud til at have fået regimet i Venezuela til at give op.

Hele landet skal mobiliseres for at besejre denne imperialistiske aggressionErklæring fra styret i Venezuela

Styrets første reaktion på angrebet kom klokken 03.35 lokal tid, hvor Venezuelas statslige tv-kanal VTV bragte en opfordring fra regimet om, at folk skulle gå på gaden for at forsvare nationen.

– Hele landet skal mobiliseres for at besejre denne imperialistiske aggression, stod der blandt andet i den.

Styrets erklæring

På det tidspunkt stod Nicolas Maduro allerede ansigt til ansigt med amerikanerne, og da det kort efter stod klart, at han var savnet, udsendte regimets forsvarsminister Vladimir Padrino López en video på Instagram, hvor han fortalte, at styret fortsætter.

– Frie, uafhængige og suveræne Venezuela afviser med al sin historiske styrke tilstedeværelsen af fremmede soldater, som kun har efterladt sig død, smerte og ødelæggelse, sagde ministeren, som anklagede USA for at have “besudlet Venezuelas hellige jord” og beskyldte amerikanerne for at have affyret missiler mod civilbefolkningen.

Kort efter kom landets vicepræsident Delcy Rodríguez igennem på nationalt tv via en telefon og kunne fortælle, at flere personer blev dræbt, og at angrebet tilsyneladende var forbi.

Amerikanerne ser ikke ud til at have lidt nogen tab, i hver fald kunne Donald Trump lørdag morgen fortælle til The New York Times, at operationen havde været en stor succes.

– Det var faktisk en genial operation, sagde præsidenten, der roste sine folk for god planlægning.

Senere talte Trump også med tv-kanalen Fox News og sagde, at han overvågede operationen fra Mar-a-Lago.

– Det var simpelthen en fantastisk ting, det utrolige arbejde, som disse mennesker udførte. Der er ingen andre, der kunne have gjort noget lignende, sagde præsidenten.

Da han blev bedt om at forholde sig til kritik af sin særlige militæroperation og det faktum, at USA har overfaldet et andet land, affejede Trump sine kritikere og kaldte dem “svage, dumme mennesker”.

Under pressemødet onsdag aften fortalte Donald Trump så, at USA nu vil styre Venezuela indtil der kan ske en overdragelse af magten.

– Vi er klar til et andet og meget større angreb, hvis vi får brug for det. Men vi tror ikke, at vi er nødt til at gennemføre en anden bølge, sagde Donald Trump og tilføjede, at USA’s “partnerskab” med Venezuela vil gøre landets befolkning “rig, uafhængig og sikker”, når USA’s olieselskaber rykker ind i landet for at styre landets olieindustri.

Related Posts

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Raпsagпiпg kaп få Mariυs Borg Høibys sag til at vokse

Få dage før jυl dυkkede politiet op ved Mariυs Borg Høibys adresse på Frogпer i Oslo. Med eп keпdelse i håпdeп raпsagede de lejlighedeп for at sikre…

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Iskoldt: Nυ er Mary tilbage

Kroпpriпs Christiaп har heп over weekeпdeп ‘siddet for bordeпdeп’ i Daпmark. Fordi koпg Frederik og droппiпg Mary har været på privat visit υdeп for laпdets græпser.

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп kaп sæпke skυldreпe: Koпg Frederik er tilbage i Daпmark

Kroпpriпs Christiaп havde et ekstra aпsvar i weekeпdeп.I weekeпdeп var kroпpriпs Christiaп regeпt, meп пυ er haпs far tilbage i Daпmark og har overtaget posteп igeп. Det kom som eп ret plυdselig…

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Nyt makkerpar? Koпgehυset deler dejligt пyt om droппiпg Mary og droппiпg Margrethe

Noget kυппe tyde på, at droппiпg Mary og droппiпg Margrethe er ved at blive et fast makkerpar. For пæsteп et halvt år sideп vakte det glæde, da droппiпg Mary og droппiпg Margrethe besøgte GeoCeпter…

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Nye aпklager mod Mariυs efter hυsraпsagпiпg – få υger før retssageп

Tiktok-dυoeп Oscar & Nisses chok på пυdiststraпdeп: “Veпdede om med det samme” Det er halvaпdet år sideп, at deп пorske koпgefamilie blev rystet af aпholdelseп af ​​kroпpriпsesse Mette-Marits søп, deп…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *