
Polske og allierede fly er tirsdag morgen blevet indsat for at sikre sikkerheden i polsk luftrum.
Det sker som en reaktion på russiske luftangreb rettet mod det vestlige Ukraine nær grænsen til Polen, skriver Reuters.
– Jagerfly blev indsat, og jordbaserede luftforsvars- og radarrekognosceringssystemer blev sat i øget beredskab, siger den operative ledelse af de væbnede styrker i et opslag på det sociale medie X.
– Foranstaltningerne er af forebyggende karakter og har til formål at sikre og beskytte luftrummet, især i områder, der støder op til de truede regioner, lyder det.