
Politiet er tirsdag eftermiddag til stede på en adresse i Hejls efter et knivstikkeri tidligere på dagen i nabobyen Hejlsminde i det sydlige Jylland.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
En mand blev ramt af knivstik kort før klokken 09.00, men politiet kan ikke oplyse, hvor svært såret han er, eller hvor han blev ramt.
– Politiet beder borgere respektere eventuelle afspærringer og følge anvisningerne på stedet.
– Det er ikke politiets vurdering, at der i forbindelse med sagen er fare for beboere eller andre i området, skriver Sydøstjyllands Politi.
Politikredsen ønsker ikke at oplyse over for Ritzau, om der er nogen anholdte i sagen.
Hejlsminde ligger ud til det sydlige Lillebælt cirka halvanden kilometer fra Hejls og ti kilometer fra Christiansfeld.
Offerets pårørende er underrettet.ud til det sydlige Lillebælt cirka halvanden kilometer fra Hejls og ti kilometer fra Christiansfeld.
Offerets pårørende er underrettet.