
LÆS OGSÅ: NICKLAS BENDTNER TÆT PÅ “VILD MED DANS”
– Der er rytme, spræl og gang i hende. Der er det hele.
Sådan beskriver journalist og podcastvært Nicklas Erik Lagerstorf den præstation, Jasmin Lind leverede i sidste uges “Vild med dans”-premiere.
Det gjorde dommerne ikke. Eihilt og co. gav overraskende lave point til YouTube-darlingen og partner Michael Olesen, som endte med en placering i det farlige midterfelt.
De lave point får blodet til at koge i denne uges udgave af SE og HØRs “Vild med dans”-podcast “Rundt på gulvet”.
– Jeg synes fandme, hun var god, og jeg synes virkelig, hun og Michael bliver bortdømt. De får slet ikke de point, de fortjener, siger Nicklas Erik Lagerstorf.
– Dommerne bliver meget, meget, meget tekniske, da de skal give feedback. Det bliver meget stift, uddyber han.
Den vurdering er “Vild med dans”-ekspert Nikolaj Bonde helt enig i.
– Det er under al kritik, at hun får så lave point i forhold til mange af de andre. Det må jeg bare sige, slår han fast.
Samtidig kommer Nikolaj Bonde med en opsang til de tre dommere.
– Dommerne var generelt en skuffelse, nu må de sgu oppe sig, siger han.
Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af “Rundt på gulvet” på samtlige podcasttjenester!