Rasmus Seebach takker Keld og Hilda Heick: ”I har en helt særlig plads i mit hjerte”

Rasmus Seebach takker Keld og Hilda Heick

Foto: Hanne Juul og Søren Jul Lamberth

Keld og Hilda Heick havde et nært forhold til Tommy Seebach, der er far til Rasmus Seebach. Nu takker Rasmus Seebach parret.

Keld og Hilda Heick har i årtier levet af deres musik, men i 2026 går de på pension.

Netop det er, hvad tv-dokumentaren ”Keld og Hilda hånd i hånd” tager udgangspunkt i, men den dykker også ned i det liv, ægteparret har haft.

Én af de ting, som dokumentaren kommer omkring, er Keld Heicks samarbejde med andre musikere.

Keld Heick er nemlig en dygtig tekstforfatter, og han skrev en masse sange for andre store, danske artister.

Én af dem var Tommy Seebach.

Keld Heick og Tommy Seebach havde et tæt samarbejde, og det er blandt andet dem, der sammen har skabt hittet ”Under stjernerne på himlen”.

I dokumentaren sætter Keld og Hilda Heick ord på deres forhold til Tommy Seebach og hans familie.

Her kommer de også ind på, at de virkelig ville ønske, at Tommy Seebach havde nået at se sin søn Rasmus Seebachs succes før sin død i 2003.

Dokumentaren viser derefter et klip med Rasmus Seebach, hvor han sender en dybfølt tak til Keld og Hilda Heick.

– Du har været en enestående makker for min far. Han kunne komme rendende midt om natten og banke på, når han havde en god idé, og så var du klar på at rykke, når inspirationen var der. Det ved jeg, at det har han sat stor pris på. Ikke bare har du været en god musikalsk makker, men du har også været en af min fars allerbedste venner. Dig og Hilda har altid været enormt loyale over for og bakket ham op, fortæller han i TV 2 Charlie-dokumentaren.

– I skal bare vide, at I har en helt særlig plads i mit og i min families hjerte, tilføjede han.

”Keld og Hilda hånd i hånd” kan ses på TV 2 Play.

Related Posts

Sådan så det ud i Jeffrey Epsteins private hjem

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Nøgne kvinder på…

Mbappé hylder Ronaldo efter tangering af rekord

Kylian Mbappé fortæller efter kampen, at det var specielt at score på sin fødselsdag, da det er noget, han altid har drømt om. Alligevel fylder tangeringen af…

Politiet efterforsker 21-årigs død i Nuuk som mistænkelig

Efter en 21-årig mand lørdag formiddag blev fundet livløs i Nuuk efterforsker politiet nu dødsfaldet som mistænkeligt, oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse. De pårørende er underrettet.

Verdens mest streamede kvindelige rapper bekender politisk kulør

Flere fans har vendt hende ryggen efter støtten til Donald Trump, mens nye er kommet til. Den seneste måned er der opstået et politisk kærlighedsforhold, som de…

Johanne Louise Schmidt har hyggelige planer: Hele familien samles

Johanne Louise Schmidt og hendes skuespillerkæreste har lagt hyggelige planer, der involverer hele familien. Skuespiller Johanne Louise Schmidt har haft et produktivt år. Derfor ser hun sikkert…

Tv-producer bag nyt TV 2-program: ”Det var vildere end vildt”

Det bliver ekstremt og vildt, når Fear Factor ruller over skærmen lørdag aften på TV 2 Echo. I Fear Factor byder vært Ruben Søltoft velkommen til 12…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *