
Det russiske fragtskib Adler har kastet anker i svensk farvand, nord for Sjælland, og blev natten til søndag bordet af den svenske toldstyrelse, kystvagt og politi. Det bekræfter toldstyrelsen til Expressen.
– Når et skib kommer ind på svensk farvand på denne måde, har vi ret til at kontrollere, hvad de har ombord, da de de jo ikke har indleveret nogen tolddeklaration, siger Martin Höglund, der er pressekonsulent hos styrelsen.
Ifølge mediet er fragtskibet blandt de russiske skibe, som er sanktionerede. Kontrollen pågår stadig søndag morgen, og toldstyrelsen vil ikke oplyse, hvad man eventuelt har fundet. Fragtskibet forlod Sankt Petersborg 15. december.