Se det dejlige billede: Nicoliпe og Claυs fra Laпdmaпd søger kærlighed er blevet forældre

“Landmand søger kærlighed”-parret Claus og Nicoline blev for få uger siden forældre til en lille datter.

Tilbage i 2022 faldt landmanden Claus pladask for bejleren Nicoline i ”Landmand søger kærlighed”. Sidste år blev parret gift, og nu kan de også kalde sig forældre.

Den 21. juli fødte Nicoline datteren Ella.

– Det er virkelig livsændrende. Nok også på en måde, man ikke kan forberede sig på. Man kan forberede sig på meget, men at stå med hende er noget helt andet, siger Nicoline.

– Det har været virkelig dejligt, men også hårdt, siger Claus om den første tid som forældre.

– Hun er født på min søsters 30-års fødselsdag. Min søster siger, det er en ære at have fødselsdag samme dag som hende. Hun har det rigtig godt og tager nærmest mere på, end hun skal og bliver både længere og tungere, lyder det fra den nybagte far.

Fødslen var en lang og hård omgang. Allerede natten til onsdag begyndte Nicoline at få veer, og først natten til mandag blev Ella født.

– Selve fødslen gik rigtig godt, men det var en meget hård opstart til fødslen, fordi jeg var i gang fem dage før, hun blev født. Mange gange havde man lyst til at give op, men det kunne man jo ikke. Vi blev indlagt natten til søndag, fordi de kunne se, vi skulle have noget hjælp, fortæller Nicoline.

– Hun kom ud med dejligt meget hår på hovedet. Hun har meget langt hår. Det er helt fantastisk. Vi synes, hun ligner Claus.

– Jeg havde også langt hår. Jeg synes, håret og øjnene ligner mig, og at munden og næsen er mere Nicolines, fortæller Claus.

Nicoline har altid forestillet sig, at hvis hun nogensinde fik en datter, så skulle hun hedde Lily. Det begyndte de at kalde datteren, allerede mens hun lå i sin mors mave, men hurtigt blev de vordende forældre klar over, at det ikke føltes helt rigtig. I stedet kiggede de på en liste med pigenavne og faldt over navnet Ella.

– Vi fandt senere ud af, at det er et af de mest populære navne til piger, ler Claus.

I 2024 var Ella ifølge Danmark Statistik det næstmest populære navn til nyfødte piger.

Datteren er kommet til verden midt i højsæsonen for enhver landmand, men Claus havde forberedt sig grundigt, så alt var klar til, at høsten kunne begynde. De første par uger kunne han derfor holde fri og nyde den nye tilværelse som en familie på tre.

– Det har været nogle hårde høstdage, for jeg tog hjemmefra ved 10-tiden og kom hjem alt mellem klokken 19 og 22. Det har været nogle lange dage for os begge to. Det er gået supergodt, men det har været hårdt, mens vi var i det, siger Claus, der blev færdig med at høste i onsdags.

Selv om alt er gået godt, er de enige om, at timingen gerne må være lidt bedre, hvis de skal have endnu et barn.

– Jeg har sagt, vi ikke skal have endnu et høstbarn. Hvis der kommer en til, planlægger vi det noget bedre, siger Nicoline med et smil.

Midt i alt det nye har parret også haft tid til at følge med i den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed”.

– Det har vi i hvert fald, siger Claus.

– Vi er fans, tilføjer Nicoline.

Related Posts

Vicki Berlin Tarp fravalgte børn: Jeg kan klare mig selv

Vicki Berlin er ikke bange for, om hun en dag står alene, hvis hendes ægtemand dør. I 2024 mistede Vicki Berlin Tarp sin far, Steen Jensen. Han…

Partiledere siger fra

Reaktionerne tikker nu ind fra flere partiledere. Enhedslistens Pelle Dragsted skriver i et opslag på X om en “alvorlig udmelding fra Trump om at tage Grønland”. – Regeringen må…

Russisk general dræbt i bileksplosion, siger russisk komité

En russisk general er blevet dræbt af en bilbombe i Moskva mandag, siger Ruslands efterforsknings-komité til nyhedsbureauet Reuters. Der er tale om generalløjtnant Fanil Sarvarov, der er leder…

Toårig død efter fald fra højhus – efterforskes som drab

Hvad sker der? En toårig dreng er afgået ved døden efter et fald fra et højhus i Høje Gladsaxe. Sagen efterforskes som drab, oplyser Københavns Vestegns Politi. En…

Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt fra eksmanden Jeff: Sådan er deres forhold i dag

Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt i 2024 – og nu sætter hun ord på forholdet til sin eksmand. Stephanie Siguenza van-der Watt har i en alder…

Thomas Eje er blevet skilt fire gange: Friede til sin elskede Katherine efter tre dage

Kunstneren og entertaineren Thomas Eje deler livet med sin store kærlighed, Katherine Scrivers. Thomas Eje havde fire forliste ægteskaber bag sig, da han for alvor blev ramt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *