Skæbnen hviler i kendtes hænder: Søndag kåres Miss Danmark

Dennis Knudsen og Gustav Salinas er blandt dommerne ved dette års Miss Danmark, der bliver kåret søndag aften
Det er nogle store sko, som vinderen af årets Miss Danmark potentielt skal udfylde.

Vinderen kan nemlig blive udvalgt til at deltage i internationale skønhedskonkurrencer – blandt andet Miss Universe, som danske Victoria Kjær Theilvig vandt sidste år.

Det var første gang, at en dansker løb med sejren ved Miss Universe.

Victoria Kjær Theilvig deltog selv i Miss Danmark i 2021, hvor hun opnåede en topplacering.

Søndag aften skal der findes en ny vinder af den danske skønhedskonkurrence, når 30 kvinder dyster i et finaleshow i Cirkusbygningen i København.

Formålet med konkurrencen er at hylde kvinder og kampen for positiv forandring, skriver Miss Danmark Organisationen i en pressemeddelelse.

– Miss Danmark er mere end blot en skønhedskonkurrence. Det er en fejring af den enkeltes indre styrke, talent og engagement. Det er en aften, hvor kvinder får mulighed for at vise, at ægte skønhed kommer indefra, og hvor inspiration og positiv forandring står i centrum, lyder det.

Forud for finalen er 30 finalister blevet udvalgt på baggrund af ansøgninger og samtaler.

For at komme i betragtning skal man minimum være 18 år og dansk statsborger. Man må desuden ikke have optrådt nøgen, fremgår det af Miss Danmarks hjemmeside.

De 30 finalister har i løbet af foråret og sommeren været på bootcamps og deltaget i forskellige konkurrencer.

Det gælder blandt andet “Miss Sporty”, “Miss Natural Beauty” og “Miss Influencer”.

Her har de 30 finalister haft mulighed for at vise deres “fysik”, “naturlige skønhed” og “evne til at bruge sociale medier til at skabe opmærksomhed omkring vigtige sager”, skriver Miss Danmark Organisationen.

Deltagerne bliver løbende bedømt fra første casting til finaleshowet.

I dommerpanelet sidder blandt andre tv-personlighederne Dennis Knudsen og Gustav Salinas. Det samme gør direktøren for Miss Danmark Organisationen, Lisa Lents.

Sidste års vinder af Miss Danmark, Emma Heyst, deltog i foråret i den internationale Miss World-konkurrence i Indien. Her blev det dog ikke til nogen topplacering.

Det er direktøren for Miss Danmark Organisationen, Lisa Lents, der som national direktør for blandt andet Miss Universe Denmark og Miss World Denmark står i spidsen for at udvælge de danske repræsentanter ved de internationale konkurrencer.

Related Posts

Familie fra “De sjældne danskere” har taget svær beslutning

Hailey og hendes mor, Nana, i ‘De sjældne danskere’.Foto: Eddy Media/TV 2 I et opslag på Instagram fortæller Nana Ritz Krarup, der er mor til Hailey fra…

Måtte sige nej til hans store ønske: Dronningen afviste Dirch

Dirch PasserFoto: Egmoпt Historiske Arkiv Maпdeп, der kυппe fiпde på eп sjov bemærkпiпg til eпhver sitυatioп, var for eп gaпgs skyld mυпdlam. Syпet af droппiпg Margrethe, der…

Peter Gantzler skal tilbage på skolebænken: Skal gå i klasse med sin datter

Peter Gantzler og datteren Rosa skal en tur på skolebænken sammen. Foto: Martin Høien Journalist: Laura Dalgård Hansen Peter Gantzler skal snart en tur tilbage på skolebænken,…

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri skal snart fejre det for første gang sammen

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri fortalte om deres nytårsplaner til premieren på “Det nye år”. Video: Martin Høien, Foto: Gregers Overvad For første gang nogensinde skal…

Stig Elling: – Hr. Parkinson driller mig meget i øjeblikket

Stig Elling.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix Hele Danmarks rejsekonge Stig Elling kunne tilbage i januar 2020 fortælle, at han var blevet ramt af Parkinsons. Noget, som han med…

Birthe Neumann meget berørt efter mandens død: – Det er svært

Birthe Neumann.  Foto: Mikael Rieck Skuespiller Birthe Neumann, 78, mistede for nylig sin mand, skuespiller Paul Hüttel. Og tabet er kæmpestort for Birthe Neumann, som SE og HØR…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *