I sin nye bog fortæller realitystjernen ærligt om konflikten med Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kessler. 
I dag udkommer bogen “Farvel til Geggo”, hvor Stephanie Karma Salvarli, bedre kendt som Geggo, åbner op om sit liv – om at slippe fortiden, finde sig selv og turde sætte grænser.

Bogen er en personlig og ærlig fortælling, hvor hun blandt beskriver sit forhold til sin onkel Mikkel, som hun i barndommen så som en slags storebror.

Nogle af Stephanies tydeligste og tryggeste barndomsminder handler om Mikkel. Han var teenager, da jeg hun lille, og han prioriterede at være i hendes liv.

Men i 2019 ændrede alt sig. Et skænderi endte ud i, at de blev uvenner. 

– Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at vores største konflikt startede samme år, Mopper døde. Jeg var så opkogt af mine følelser, at jeg havde brug for at skubbe alle fra mig i stedet for at arbejde med mig selv, skriver Stephanie.

To år uden kontakt

Konflikten førte til, at Stephanie mistede kontakten til både Mikkel, hans kone Lea og deres børn, og også et par nære venskaber røg i kølvandet.

I to år talte de ikke sammen. De deltog ikke i hinandens livsbegivenheder, hverken Lea og Mikkel var inviteret med til Stephanie og Cengiz’ bryllup, og omvendt deltog de ikke i Lea og Mikkels ene søns barnedåb.

Men en dag tog Lea det første skridt.

– Hun skrev til mig og spurgte, om det ikke var på tide, at vi alle fik snakket sammen én gang for alle, og at livet var for kort til uvenskaber. Den gestus er jeg hende evig taknemmelig for, skriver Stephanie.

Familiens bånd er stærkere end nogensinde

Siden da er relationen blevet genopbygget, og i dag betyder Mikkel og Lea igen alt for Stephanie og hendes familie.

– Den relation, vi har nu, kan jeg slet ikke forestille mig at undvære. Vi er voksne mennesker, der har valgt hinanden til, og det føles lidt, som om jeg er kommet hjem, når jeg er i deres selskab, skriver hun.

Mikkel og Lea har fire børn, Romeo, Rosa-Lisa og Helios og Dekota, hvoraf nogle er jævnaldrende med Stephanies egne børn, Alba og Cia, og det er noget, der gør Stephanie varm om hjertet.

– Det gør mig så lykkelig, at vores børn får lov til at vokse op sammen. Mikkel har altid været en, jeg kunne sparre med og få gode råd fra – og vigtigst af alt har jeg altid vidst, at han var der, uden at vi behøvede sige det højt, fortæller hun.

I dag ser Stephanie fremad med taknemmelighed – uden at dvæle ved de svære år.

– Jeg gider ikke se tilbage med ærgrelse og fortrydelse. Livet er alt for kort til det. I stedet vil jeg nyde den tid, vi har nu – før vores unger bliver voksne, og vi selv bliver gamle og grå, siger hun.