
Egypten kom godt fra start ved AFCON med en sejr på 2-1 over Zimbabwe. Efterfølgende havde Mohamed Salah og co. dog ikke lyst til at tale med pressen, som alle hold ellers er forpligtet til i mixedzone. Spillerne og staben gik lige forbi alle de ventende journalister, og det har nu kostet holdet en bøde på cirka 32.000 kroner.
Det oplyser Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) ifølge flere afrikanske medier. CAF truer samtidig med en endnu hårdere straf, hvis det gentager sig.