Usikkerheden om USA’s fremtidige rolle skaber nervøsitet i det geopolitiske spil, siger ekspert.

Søndag 28. december begyndte valgets første fase, og myanmarerne gik til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal lede landet.

Det foregik dog ikke under samme demokratiske proces, som vi kender herhjemme.

Protester mod militærjunta

Valget er udskrevet af militærjuntaen – en gruppe militære ledere, der tog magten gennem et ulovligt kup.

Både BBC og The guardian har beskrevet valget som et “fupvalg”.

10. december gennemførte modstandere af militærstyret en fælles protest med opfordring til at boykotte valget.

Kritikken fra protesterne lød på, at valget hverken bliver frit eller fair, men derimod skal legitimere militærets magtovertagelse, skriver AP.

I februar 2021 kuppede militæret kontrollen og afsatte blandt andet den daværende folkevalgte leder Aung San Suu Kyi. Nu sidder hærchefen Min Aung Hlaing på magten.

Fem år senere styrer militæret valgprocessen med hård hånd, fortæller seniorforsker ved DIIS, Helene Maria Kyed, til TV 2.

Ifølge hende bruger militærjuntaen massive skræmmekampagner og trusler for at få befolkningen til at stemme.

Kritik af militærjuntaen

Helene Maria Kyed er langt fra alene med kritikken – også FN har kritiseret valget.

– Disse valg finder tydeligvis sted i et miljø præget af vold og undertrykkelse, udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk i en pressemeddelelse.

følge BBC afviser militærjuntaen kritikken og fastholder, at målet er at “føre landet tilbage til et demokratisk flerpartisystem”.

Helene Maria Kyed mener dog, at det såkaldte “demokratiske valg” reelt har et resultat, der allerede er givet på forhånd.

– De partier, der stiller op, er enten tilknyttet eller loyale over for militæret, siger hun og understreger, at valget er et forsøg på at legitimere juntaens magt:

– Der er allerede lagt op til, at man efter valget vil bruge det til at slå en streg over, at der har været et militærkup, fordi militæret nu kan fremstå som om, det har fundet en politisk og demokratisk løsning på den langvarige krise.

Valg i flere faser

Store dele af landet har været ramt af borgerkrig, og mange regioner kontrolleres nu af modstandsbevægelser og tilknyttede grupper. Det betyder, at valget ikke kan gennemføres i hele landet.

I den kommende måned vil der kun blive stemt i 274 af landets 330 lokale områder, mens resten vurderes for ustabile.

Valget den 28. december udgjorde derfor kun den første af tre planlagte faser, da militæret reelt kun har adgang til omkring en tredjedel af landet.

Militærjuntaens mål er, at halvdelen af landet skal have afgivet stemme inden udgangen af januar.

Juntaen mistede tidligere kontrollen over store dele af landet, men har i år generobret territorium efter massive luftangreb muliggjort af støtte fra Kina og Rusland.

Ifølge BBC og Helene Maria Kyed planlægger juntaen at bekæmpe de resterende områder, så valgets anden og tredje fase kan afholdes den 11. og 25. januar.

De har brugt vold og luftbombardementer til at forsøge at udvide valgstederneHelene Maria Kyed, seniorforsker, DIIS

Samtidig er opdelingen taktisk for militærjuntaen.

– Ved at dele valghandlingen op i faser kan myndighederne justere deres taktik, hvis resultaterne i den første fase ikke falder ud til deres fordel, siger Htin Kyaw Aye, talsmand for valgobservatørgruppen Spring Sprouts, til nyhedsbureauet Myanmar Now ifølgeBBC.

Omkring 40 partier er blevet forbudt at stille op til valget – herunder Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati.

Internationale interesser

Selvom der er stor modstand mod militærjuntaen i Myanmar, får den støtte fra lande som Hviderusland, Rusland og Kina.

Ifølge Helene Maria Kyed har både Hviderusland og Rusland støttet juntaen fra starten, mens Kina har skiftet kurs efter tidligere at have haft et godt samarbejde med Aung San Suu Kyis parti.

– Det er ikke fordi, Kina politisk støtter militærjuntaen, men fordi landet vil sikre sine økonomiske interesser i Myanmar, siger hun.

Hun understreger samtidig, at det bliver interessant at følge, hvordan USA vil agere fremover, hvis Kina styrker sin position i Myanmar.

USA har tidligere støttet modstandsbevægelsen, men det ophørte, da Donald Trump blev genvalgt, samtidig med at midlertidig asyl for myanmarske borgere i USA blev annulleret.

– Folk er nervøse for, hvordan USA vil agere, fordi de på mange måder ikke ønsker, at Kina løber med Myanmar – både geopolitisk og ressourcemæssigt, siger hun.