De her protester er markant anderledes – det har hurtigt bredt sig til resten af samfundet, siger ekspert.

Store protester er brudt ud i Iran. For tredje dag i træk buldrer utilfredsheden fra folkemængder, der marcherer gennem Irans hovedstad, Teheran.

Protesterne sker på baggrund af den økonomiske utilfredshed i landet, som kun er blevet forstærket, efter at valutaen er styrtdykket.

Valuta i frit fald

Irans valuta, rial, er styrtdykket til et rekordlavt niveau mod den amerikanske dollar.

Det er ikke nyt, at landet har det svært økonomisk, lyder det fra lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling.

– Iran har længe lidt under galoperende inflation, tårnhøj arbejdsløshed, udbredt korruption og senest de her protester, der handler om rialen, fortæller han.

Irans rial styrtdykkede søndag til 1,42 millioner pr. dollar. Mandag blev den handlet til 1,38 millioner pr. dollar, skriver AP.

Det betyder, at du søndag kunne købe en dollar for 1,42 millioner rial, mens du mandag lidt mere fordelagtigt kunne købe en dollar for 1,38 millioner rial. I 2022, blev rialen handlet til omkring 430.000 pr. dollar, skriver AP.

Protesterne er gået så vidt, at det har fået konsekvenser for chefen for Irans centralbank, der mandag 29. december måtte træde af.

Sanktioner fra USA

Protesterne er startet af frustrerede handelsmænd, der er påvirket af ikke at kunne veksle dollars for at handle med omverdenen og importere varer.

Uden den mulighed står landet stadig i en stor økonomisk krise, påpeger Rasmus Christian Elling. Han lægger vægt på, at det særligt er sanktionerne fra USA, der har ramt landet hårdt.

– USA er med til at lamme økonomien. Men så længe præstestyret fastholder den udenrigspolitiske linje, de har, er der ingen chance for, at sanktionerne bliver løftet.

Nu har den økonomiske krise nået et niveau, hvor flere har valgt at lukke deres butikker og protestere.

De største protester siden Jina Mahsa Amini

De frustrerede handelsmænd er ikke alene på gaden. De har selskab af en stor del af befolkningen i Iran.

Det er almindelige borgere, der er gået på gaden for at vise støtte til de strejkende handelsmænd og samtidig protestere.Rasmus Christian Elling, Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Det er de største protester siden dødsfaldet på den 22-årige Jina Mahsa Amini, som mistede livet i politiets varetægt, efter hun blev anholdt af moralpolitiet for angiveligt at have båret sin hijab forkert.

Hendes død udløste dengang landsdækkende demonstrationer og blev et symbol på modstanden mod regimet.

Selvom protesterne er udbrudt for at markere økonomisk utilfredshed, lurer den politiske utilfredshed ikke langt under overfladen.

Rasmus Christian Elling fortæller, at protesterne hurtigt er gået fra et økonomisk fokus til et politisk og dermed har mobiliseret store grupper af befolkningen i Iran.

Fremtiden er uvis

Selvom det er den største protest i tre år, behøver det ikke nødvendigvis at få betydning for magten i Iran, fortæller Rasmus Christian Elling.

Han understreger, at det er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske. Præstestyret befinder sig i en stor legitimitetskrise, som kun er blevet værre efter angrebet fra Israel i juni, hvor militæret på mange måder blev sat ud af spil.

Det er dog langt fra sikkert, at upopularitet blandt befolkningen og protester er nok til at vælte magten.

– Indtil videre har systemet formået at bevare kontrollen, og enten er det endnu et tovtrækkeri med regimet, eller også er det – som oppositionen håber – et af de sidste slag for at vælte styret, fortæller han.